Spring til indhold

I støbeskeen for Danmark og Indien

Lene Espersens kronik i Politiken den 14. december 2010.

Indien bør have en politisk indflydelse, der matcher dets økonomiske formåen.

Af Lene Espersen

»GLOBALIZATION is a two-way street«. Sådan lød det fra præsident Obama, da han i sidste måned besøgte Indien, og det vil også være mit udgangspunkt, når jeg i morgen rejser til New Delhi for at mødes med min indiske kollega, Sri Krishna.
 
Det glædelige budskab er nemlig, at globaliseringen ikke kun handler om, at danske virksomheder etablerer sig i vækstøkonomier som Indien for at klare sig i den internationale konkurrence. Den handler også om, at indiske virksomheder skaber arbejdspladser i Danmark, fordi de har brug for den viden og ekspertise, som en veluddannet dansk arbejdsstyrke besidder på bestemte områder.

Et godt eksempel på denne udvikling er en af verdens største producenter af vindmøller, indiske Suzlon, der allerede i 2004 valgte at placere en global afdeling for salg og projektstyring i Århus. Suzlon ønskede at få adgang til Danmarks stærke kompetencer inden for vindmølleindustrien, og i dag har afdelingen omkring 100 medarbejdere. På grund af Danmarks fremtrædende position inden for forskning og udvikling af vindteknologi udvidede Suzlon i 2009 tillige et udviklingscenter for aerodynamik og vinger i Århus.

Som udenrigsminister ser jeg det som en af mine fornemmeste opgaver at tiltrække udenlandske investeringer i stil med Suzlons, der kan skabe arbejdspladser og økonomisk vækst herhjemme, og det vil også være min klare ambition, når jeg i morgen sammen med en medrejsende dansk erhvervsdelegation vil mødes med en række fremtrædende repræsentanter for indisk erhvervsliv.

INDIEN ER i dag et buldrende vækstlokomotiv, der sammen med Kina og Brasilien er med til at stimulere efterspørgslen på verdensmarkedet i en tid, hvor USA og Europa fortsat døjer med økonomisk afmatning, lav forbrugertillid og store gældsproblemer. Ifølge IMF forventes væksten i indisk økonomi i år at ligge på imponerende 8,5 pct. og næste år på 9 pct., og en af de ældste sandheder i international politik siger, at der over tid eksisterer en direkte sammenhæng mellem økonomisk styrke og politisk indflydelse. Det gælder naturligvis også i Indiens tilfælde.

Den globale finanskrise har drastisk accelereret den forskydning af politisk og økonomisk vægt fra Vesten og over mod Asien, som har været undervejs i mere end 20 år, og som er i færd med at gøre Indien til en global nøgleaktør på de store internationale spørgsmål. Denne proces hverken kan eller bør vi forsøge at forhindre.

Vi skal derimod forsøge få det bedste ud af den, og det gør vi kun, hvis vi uforfærdet og risikovilligt forstår at gribe de kæmpe muligheder, som den nye verdensorden tilbyder os. En verdensorden præget af magtspredning, større uforudsigelighed og mere uformelle samarbejdsmønstre mellem flere forskellige globale aktører, hvor der ikke længere vil være en altdominerende supermagt, der kan svinge taktstokken.

For Indien er der ingen tvivl om, hvor den økonomiske magt kommer til at ligge i det 21. århundrede.

Premierminister Manmohan Singh har fremhævet, at »det 21. århundrede tilhører Asien«, og der hersker ikke tvivl om, at potentialet i Indien er enormt. Til forskel fra Kina, som om få år kommer til at slås med en stor ældrebyrde, der alt andet lige vil lægge en dæmper på væksten i den kinesiske økonomi, vil Indiens befolkning i al overskuelig fremtid have en meget høj andel af unge, hvilket lover godt for landets økonomiske fremtidsudsigter.

Indiens vækst forventes at overgå den kinesiske vækst i løbet af få år, og ifølge den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs vil Indien blive verdens tredjestørste økonomi i 2027.

Derfor nærer den indiske regering berettigede forventninger om, at landet fremover bør have en politisk indflydelse, der matcher dets økonomiske formåen. Det støtter vi fra dansk side, og der bliver utvivlsomt lejlighed for Danmark til at demonstrere denne støtte i løbet af de næste to år, hvor Indien indtager en plads som ikke-permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, og hvor Danmark overtager EU-formandskabet i januar 2012. Det vil være oplagt for det danske EU-formandskab at søge et tættere samarbejde med Indien ikke mindst omkring konflikterne i Sydasien og Afghanistan, udviklingen i Mellemøsten, bekæmpelsen af international terrorisme samt indsatsen mod spredning af masseødelæggelsesvåben og arbejdet med at styrke FN's fredsbevarende operationer.

JEG ER overbevist om, at Indien er parat til at påtage sig et større internationalt ansvar, der flugter med landets nyvundne økonomiske styrke. Indien er allerede i dag en af de største bidragydere til FN's fredsbevarende operationer, og indiske krigsskibe spiller en vigtig rolle i den internationale indsats mod somaliske pirater i Adenbugten ud for Afrikas Horn. Ligesom Danmark yder Indien også en massiv bistandsindsats i Afghanistan, idet regeringen i New Delhi foreløbig har givet 7,2 mia. kr. til genopbygning af infrastruktur, kapacitetsopbygning og fremme af rettighederne for afghanske kvinder. For mig at se er det netop, når vi i USA og Europa formår at løfte i fælles flok med de nye globale aktører som Indien, at vi kan gøre det 21. århundrede til et århundrede præget af mindre fattigdom, terrorisme og ustabilitet og mere demokrati, økonomisk vækst og internationalt samarbejde.

Globale spørgsmål som klimaforandringer, energimangel og globale økonomiske ubalancer kan imidlertid bedst adresseres i internationale fora. De findes ganske vist allerede, men hvis vi skal undgå, at de eksisterende fora som f. eks. FN, WTO, Verdensbanken og IMF tømmes for reel beslutningskraft og skubbes til side af mere uformelle og eksklusive klubber som G20, er det nødvendigt at tilpasse de gamle hæderkronede internationale organisationer til den nye verdensorden. Det kan være svært for nogle lande at acceptere, men det er en helt nødvendigt tilpasning til den nye globale virkelighed.

Hvis USA og Europa, hvis andel af verdensøkonomien er skrumpet fra 51 pct. i 1969 til 38 pct. i 2006, ikke i tide formår at indstille sig på den nye globale magtbalance, risikerer vi, at ikke bare sværvægtere som Kina, Indien og Brasilien, men også de såkaldte 2. bølge-lande som Indonesien, Mexico, Sydkorea og Sydafrika danner nye internationale fora, der er skræddersyet til deres interesser og værdier, og som ikke levner noget nævneværdigt spillerum til EU.
 
Derfor støtter Danmark Indiens ønske om et permanent sæde i FN's Sikkerhedsråd. Det er kun rimeligt ikke mindst i lyset af, at Indien er verdens største demokrati, og den indiske befolkning udgør ca. 17 pct. af verdens samlede befolkning.

Jo før vi i EU - og i Danmark - finder vores ben at stå på i den nye verdensorden, desto bedre vil det være for os. Den nye verdensorden er forbundet med store udfordringer, men den er samtidig også forbundet med nye muligheder. Det ser vi også i værdidebatten. Her står vi på tærsklen til et årti, hvor universelle værdier som demokrati og menneskerettigheder vil komme under øget pres. Men der vil også opstå nye samarbejdsmuligheder med globale aktører som verdens største demokrati Indien og Brasilien, med hvem vi deler mange værdier, om end vi ikke altid ser ens på disse spørgsmål.
Derfor vil det være naturligt, at det er emner, som jeg vil drøfte på mine besøg i disse lande - det gælder også under mit besøg i Indien.

FREMTIDSSIKRINGEN af det danske velfærdssamfund vil bl. a. kræve, at små- og mellemstore danske virksomheder bliver bedre til at koble sig på den store vækst i Indien og i Asien som helhed. Finansieringen af vores velfærdssamfund hviler i dag i alt for høj grad på, at en håndfuld store danske virksomheder år efter år er i stand til at øge deres eksportindtjening.

I runde tal står 10 pct. af de danske eksportvirksomheder for 90 pct. af vores eksport, og som eksportens minister betragter jeg det således som en bunden opgave at få bredt dansk eksport ud på mange flere virksomheder.

Det kræver øget risikovillighed og mere mod på internationalisering netop hos de små- og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv, for at komme ud på fjerne vækstmarkeder som det indiske. Af samme grund har Udenrigsministeriet søsat et ' Vitus'-program, der skal give disse virksomheder nye muligheder for at ekspandere globalt. Kernen i Vitus-programmet er solid forberedelse og benhård eksekvering af en eksportstrategi på et udvalgt vækstmarked som eksempelvis det indiske, hvor en dansk virksomhed og en eksportrådgiver fra Udenrigsministeriet indgår i et tæt parløb. Målet er at skabe en målbar eksportsucces inden for ni måneder.

For EU og Danmark skal simpelthen være til stede der, hvor væksten er. Det var med det for øje, at jeg i sidste måned besøgte Kina, og jeg planlægger ligeledes at besøge Brasilien og Rusland i begyndelsen af det nye år bl. a. for at åbne døre og formidle netværk for danske virksomheder.

Hvis vi griber det korrekt an, kan der være kontant afregning med store kontrakter og titusindvis af job. Under præsident Obamas besøg i Indien i sidste måned blev der underskrevet kommercielle kontrakter, der sikrer en amerikansk mereksport på 52 mia. kr., hvilket svarer til over 53.000 amerikanske job.

De kontrakter, der planlægges indgået under mit besøg, vil selvfølgelig være af en mere beskeden størrelse end de amerikanske, men de vil give danske virksomheder et vigtigt brohoved, så de forhåbentlig kan udbygge deres markedsandele i de kommende år og tjene som inspiration for andre danske virksomheder.

Desværre er EU endnu ikke kommet så langt i det strategiske partnerskab med Indien som USA, men vi arbejder hårdt på det. Det er mit håb, at EU i første halvdel af 2011 vil være i stand til at indgå en frihandelsaftale med Indien, der vil skabe bedre adgang for europæiske og danske virksomheder på det indiske marked, og jeg er selvsagt glad for, at der på EU/Indien-topmødet i sidste uge blev gjort fremskridt i sagen.

Ifølge indiske oplysninger er der udsigt til, at samhandlen mellem EU og Indien i kraft af en frihandelsaftale vil kunne stige fra det nuværende niveau på knap 450 mia. kr. årligt til omkring 750 mia. kr. i 2013. Det er enorme beløb! En frihandelsaftale vil reducere de toldsatser, som hæmmer samhandlen mellem Europa og Indien i dag, men hovedudfordringen ligger andre steder. Det vil have stor betydning at få bedre markedsadgang for tjenesteydelser og investeringer, at få åbnet op for offentlige udbud og få bedre aftaler om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt at få nedbrudt ikketoldmæssige handelsbarrierer. Øget samhandel bør også bruges til at fremme en mere grøn økonomi, hvor vi i Danmark jo har helt særlige kompetencer.

EU ER I dag Indiens største samhandelspartner.
Men der ligger stadig et stort - og stigende - utappet potentiale. Den indiske middelklasse er voksende, og med stigende købekraft og nye forbrugsmønstre er der principielt tale om et enormt marked, som kan bidrage til øget dansk vareeksport.
I dag er Indien Danmarks 32. største eksportmarked, men det skal vi kunne gøre langt bedre i de kommende år i lyset af den rivende udvikling, som den indiske økonomi er inde i.

Under mit besøg i morgen ledsages jeg af en større dansk erhvervsdelegation inden for energi og cleantech, og det lover godt, at mange danske virksomheder allerede har kastet sig ud i et indisk eksporteventyr.

I begyndelsen af 2008 var der ca. 70 danske virksomheder registreret i Indien, og i dag er tallet over 110. Det er en stigning på mere end 50 pct., og i de seneste måneder har man f. eks. i det indiske gadebillede kunnet se flere danske tøjbutikker skyde op, og disse butikker henvender sig til den købekraftige indiske middelklasse, som meget gerne må blive en større bidragyder til vækst og beskæftigelse i Danmark. F. eks. har Carlsberg som led i en stor ekspansionsplan for det indiske marked for nylig åbnet sit femte bryggeri i landet, og det er med til at styrke Carlsbergs internationale konkurrenceevne. Jeg håber selvsagt, at mange flere danske virksomheder vil følge i Carlsbergs fodspor i de kommende år.

Det er dog langtfra kun forbrugsvarer, der efterspørges i Indien. Et område, som bør gives særlig opmærksomhed, er ' grønne virksomheder' i lyset af Indiens planlagte kapacitetsforøgelser inden for miljøløsninger og energiforsyning. I kølvandet på den massive vækst er der opstået betydelige miljøproblemer, hvilket giver nye muligheder for dansk miljøeksport.

For nylig slog Miljøstyrelsen og seks danske virksomheder sig sammen om at effektivisere vandrensningen i den indiske hovedstad New Delhi, og i sidste måned underskrev Miljøstyrelsen en aftale med indiske myndigheder, der skal åbne døren for eksport af dansk vandteknologi.

Aftalen giver danske firmaer lov til at undersøge og måle et indisk renseanlæg og derved dokumentere, hvor meget mere effektivt spildevandet kan renses. Dernæst skal virksomhederne lave de nødvendige ombygninger på anlægget med henblik på at sænke energiforbruget og forbedre Indiens rensning af spildevand.

Indien står over for store investeringer på vandområdet, og de danske virksomheder har i den sammenhæng meget at byde på. Under mit møde i morgen med udenrigsminister Krishna vil vi indgå en aftale om et langt tættere samarbejde på en række kommercielt vigtige områder, som forhåbentlig vil levere et kontant bidrag til vækst og jobskabelse i Danmark. Det drejer sig bl. a. om samarbejde inden for shipping, biotek, it samt ny og vedvarende energi.

MEN SAMARBEJDET mellem Danmark og Indien handler naturligvis om mere end regeringskontakter og kommercielle forbindelser. Det handler også om mellemfolkelige kontakter og kulturelt samarbejde.

Jeg har med stor tilfredshed konstateret, at der allerede eksisterer et tæt samarbejde inden for kulturudveksling, som bl. a. har udmøntet sig i dansk støtte til restaureringen af den gamle danske handelsstation i Trankebar på Indiens sydkyst. Det samarbejde bliver nu udbygget, så vi i de kommende år kommer til at se mere indisk kultur i Danmark takket være det privatfinansierede projekt India Today, som vil stå for en større kunstudstilling på Arken tæt på København, ligesom der vil blive afsat midler til udveksling mellem indiske og danske tekniske universiteter.

Mere af det, for som den tidligere udviklingsminister Poul Nielson ( S) engang udtalte, så er den verden, der ligger uden for Danmark, større end den verden, der ligger uden for de fleste andre lande. Det har han unægtelig ret i ikke mindst i forhold til et kæmpe land som Indien. Derfor er det også min klare forhåbning, at der i årene fremover bliver meget mere Indien i Danmark og endnu mere Danmark i Indien.