Spring til indhold

På ny kurs med Nato

Lene Espersens kronik i Jyllands-Posten den 14. oktober 2010.Missiltruslen er reel. Vi støtter derfor tankerne om etablering af et Nato-missilforsvar, der vil kunne beskytte Nato-landenes territorier og befolkninger mod denne trussel. Fra dansk side ser vi gerne et sådant missilforsvar udviklet i tæt samarbejde med Rusland.

Af LENE ESPERSEN udenrigsminister (K) GITTE LILLELUND BECH forsvarsminister (V)

I dag tager vi i Nato et vigtigt skridt på vejen til det, der kan blive en historisk beslutning i Lissabon i november. Går det efter planen, vedtager Nato nemlig et nyt strategisk koncept. Dagens møde mellem Nato's udenrigs- og forsvarsministre handler derfor om, hvordan vi i fællesskab håndterer de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark og vores allierede står over for de næste år.

De nye udfordringer skal vi selvfølgelig have instrumenterne til at håndtere i det Nato-fællesskab, som har skabt sikkerhed for Vesten i mere end seks årtier. Bortset fra Nato's grundlæggende pagt, Washington-traktaten, der blev forfattet efter afslutningen på Den Anden Verdenskrig, er det strategiske koncept alliancens vigtigste dokument.

Her definerer vi, hvilke opgaver Nato skal kunne løse, og hvordan vi bedst indretter Nato.

Det skal ske, så vi har de rigtige instrumenter til at håndtere de opgaver, Nato har.

Ord som kernevåben, kollektivt forsvar, masseødelæggelsesvåben, terrorisme, partnerskaber, cyberangreb, klimaudfordringer og samtænkning vil florere omkring bordet i dagens debat. Målet er klart; at få udstukket en fælles kurs for alliancens gøren og laden i et koncept, der fastholder og udbygger de stærke transatlantiske bånd mellem Nordamerika og Europa.

Det sikkerhedspolitiske billede i dag er under fortsat forvandling.
Tidligere fjender er nu konstruktive partnere i arbejdet for at møde fælles udfordringer. Nye trusler dukker op fjerne steder, men har direkte og skræmmende indflydelse på vores sikkerhed. Terrorangrebene i New York, London og Madrid, pirater ud for Afrikas Horn og ustabile regimer, der ønsker masseødelæggelsesvåben, taler deres tydelige sprog. Verden er forandret.

Det var derfor naturligt, at Nato i april 2009 besluttede at udfærdige et nyt strategisk koncept for alliancen til vedtagelse, når stats- og regeringscheferne igen mødes til november i Lissabon.

Grundlaget i konceptet skal være de værdier, som har gjort Nato til en enestående succes. Principper om solidaritet, dialog over Atlanten og en fair deling af byrderne er nødvendige at fastholde.
Nato's kerneopgave skal fortsat være forsvaret af Nato's territorium og befolkning. I vores optik skal Nato's kollektive sikkerhedsgaranti, musketéreden i Washington-traktaten, således blive ved med at være krumtappen i samarbejdet.

Men vi bliver nødt til at erkende, at kollektivt forsvar er meget mere, end det var under Den Kolde Krig.

Truslerne er komplekse, og de opstår ofte fjernt fra vores grænser, bedst illustreret ved Afghanistan, hvorfra terrorhandlingerne den 11. september 2001 mod New York og Washington blev planlagt.

I det 21. århundrede står Nato over for trusler, der er komplekse og uforudsigelige. En naturkatastrofe som den i Pakistan er et godt eksempel.

Oversvømmelserne, der som udgangspunkt medførte død og ødelæggelse, kan føre til andre og mere sikkerhedspolitiske problemer; folkevandring, fattigdom, sult, kriminalitet og lettere spil for destabiliserende elementer som Taleban. Det kan skabe konflikter i en del af verden, der i forvejen er ustabil, og hvor hele regionen hurtigt berøres.

Ustabile regimers forsøg på at anskaffe masseødelæggelsesvåben og missiler er et andet eksempel på en bekymrende udvikling. Eller tag forbrydelser i cyberspace, hvor landegrænser, international retsorden og militær formåen reduceres til ligegyldige elementer i forsvaret mod truslen.

Nato's opgave er at beskytte sine medlemmer mod disse nye trusler. Alliancens fremtidige relevans og troværdighed vil derfor afhænge af organisationens vilje og evne til at håndtere disse trusler og risici.

Et nyt strategisk koncept, der tager afsæt i verden, som den er i dag og bliver i morgen, er en vigtig forudsætning for at kunne løfte den opgave i fremtiden.

Derfor ønsker vi for det første et Nato, der hurtigt kan tilpasse sig og håndtere en omskiftelig verden.

Det kræver effektive strukturer og effektive styrker - og dermed også reformer.

Men for at Nato skal være en stærk alliance, kræver det, at medlemslandene også er stærke. De skal være rede til at omstille de nationale forsvar, så soldaterne i fremtiden er bredt anvendelige og klar til at blive udsendt i operationer.

Det, uanset om man skal assistere andre på Nato's territorium, i Europas nærområde eller fjernt fra Nato-landenes grænser, hvor truslerne ofte opstår. Danmark er med de to sidste forsvarsforlig allerede kommet langt i den proces.

Nu skal vi sikre os, at alliancen kollektivt kommer på omgangshøjde.

Vi vil for det andet arbejde for, at Nato styrker sin evne til at samarbejde med civile aktører, såvel ngo'er som andre internationale organisationer såsom FN og EU.

Fra vore indsatser på Balkan og især i Afghanistan ved vi, hvor vigtigt det er i nutidens komplekse operationer at have et tæt samarbejde mellem de militære og civile indsatser.

Derfor har vi fra dansk side som nogle af de første allerede for år tilbage slået til lyd for, at samtænkning blev gjort til en integreret del af Nato's strategiske grundlag.

For det tredje vil vi arbejde for, at nedrustning, ikke-spredning og våbenkontrol forbliver prioriterede emner på Nato-dagsordenen.
Efter års stilstand har præsident Obamas initiativer sat gang i en positiv udvikling på området, og det er helt afgørende, at Nato bidrager til fastholdelse af momentum.

Missiltruslen er reel. Vi støtter derfor tankerne om etablering af et Nato-missilforsvar, der vil kunne beskytte Nato-landenes territorier og befolkninger mod denne trussel.

Fra dansk side ser vi gerne et sådant missilforsvar udviklet i tæt samarbejde med Rusland. Missilforsvaret bør kunne være et eksempel på et område, hvor et styrket partnerskab mellem Nato og Rusland vil være af stor betydning for en effektiv løsning på et alvorligt og fælles problem.

For det fjerde er det netop i spørgsmålet om Rusland, at det nye strategiske koncept bør lægge op til et tættere samarbejde mellem Nato og Rusland. Et sådant samarbejde vil være et middel til en mere effektiv håndtering af mange af de nye sikkerhedspolitiske udfordringer.

Det er ingen hemmelighed, at der er områder, hvor vi og russerne ikke ser ens på tingene, men det bør ikke stå i vejen for et strategisk partnerskab inden for områder af fælles interesse.

Vi ved, at konstant forandring er et grundvilkår.
Derfor har vi i Nato behov for stærke svar og instrumenter til at imødegå de nye udfordringer.

Når Obama, Cameron, Løkke og de andre stats- og regeringschefer mødes i Lissabon i november, så er det netop for at forenes om stærke svar på udfordringerne. Vi er fortrøstningsfulde omkring resultatet.

Vi tror, at Nato-mødet i dag - og det kommende topmøde - vil vise, at der er meget mere, der samler os i alliancen, end der skiller os. Derfor er vi ikke i tvivl om, at vi til november vil stå med et vellykket nyt strategisk koncept.

Det vil give et solidt grundlag for, at Nato kan fortsætte ind i det 21. århundrede som en moderne og effektiv alliance, der kan håndtere fremtidens udfordringer.

Nato er afgørende for vores sikkerhed - også i de kommende årtier.