Spring til indhold

Handels- og investeringsministerens kronik om ACTA, skrevet sammen med erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og kulturminister Uffe Elbæk. Bragt i Information den 11. februar 2012

Fakta om ACTA

Af Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og kulturminister Uffe Elbæk

Danmark er et videnssamfund. Vi lever bl.a. af kreativitet og innovation. Opfindsomheden og innovationen er heldigvis stor. Ikke kun i de store virksomheder, men også i de mange små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i dansk erhvervsliv.

Det er en vigtig faktor for væksten og beskæftigelsen i Danmark, at virksomhederne og de kreative kræfter kan have tillid til, at de produkter, de udvikler, ikke uden videre kan kopieres og videresælges uden, at virksomhederne får del i fortjenesten. I den forbindelse er det mindst ligeså afgørende, at virksomhederne kan håndhæve deres rettigheder til deres produkter og værker internationalt. Der findes eksempler på produkter, film- og musikværker m.v., som er udviklet og skabt i Danmark, som vi forbinder med Danmark, og som vi gerne ser bliver behørigt beskyttet også i lande uden for EU. Det gælder bl.a. vores Oscar-prisvindende film, verdensberømte møbler og design i øvrigt, grøn teknologi og højteknologisk produktionsudstyr til industrien. Dansk know-how og de produkter, der er udviklet på den baggrund, er en vigtig del af vores levebrød. Derfor arbejder Danmark internationalt målrettet for at sikre, at de såkaldt immaterielle rettigheder som f.eks. patenter, varemærker og ophavsrettigheder, bliver beskyttet så effektivt som muligt på de internationale markeder.

I takt med globaliseringen er samhandelen med lande uden for EU øget. Derfor skal vi have bedre muligheder for at håndhæve disse rettigheder uden for EU, som f.eks. i USA, Japan og Sydkorea.

Den teknologiske udvikling har de senere år gjort piratkopiering nemmere end tidligere og øget udbredelsen af kopivarer. EU’s toldmyndigheder vurderer, at den ulovlige kopiering er tredoblet i perioden fra 2005-10, og at de europæiske virksomheder som konsekvens heraf årligt mister et tocifret milliardbeløb. Det rammer designere, kunstnere og produktionsvirksomheder. En stor del af denne kopiering har karakter af organiseret økonomisk kriminalitet.

I Danmark – såvel som i resten af EU – er antallet af beslaglæggelser som følge af piratkopiering og andre lovovertrædelser stigende. Piratkopiering kan true virksomhedernes lyst til at investere i innovation og udvikling. Piratkopiering påvirker dermed virksomhedernes konkurrencedygtighed og således også virksomhedernes indtjeningsmuligheder og jobskabelse.

På internettet bliver der hver dag foretaget ulovlige downloads af musik og film. Denne ulovlige downloading betyder, at kunstnerne går glip af muligheden for at få betaling for deres arbejde og medfører, at kunstnernes incitament og økonomiske mulighed for at lave ny kunst bliver forringet.

Det er vigtigt, at danske virksomheders immaterielle rettigheder beskyttes og håndhæves effektivt i internationale sammenhænge, hvis vi også fremover vil sikre virksomhedernes konkurrenceevne på det globale marked, og at vores kunstnere fortsat vil kunne producere nye film og ny musik..
 
Effektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder er netop formålet med ACTA-aftalen, som har givet anledning til meget debat den seneste tid. Aftalen sigter først og fremmest på bekæmpelse af organiseret ulovlig kopiering i stor målestok og udbreder de regler om håndhævelse af rettigheder, vi allerede har i EU til en række lande uden for EU, som er vigtige samhandelspartnere for EU. Det gælder bl.a. USA, Japan, Korea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore og Schweiz.

Konkret betyder aftalen for eksempel, at en dansk tøjfabrikant, som opdager, at fabrikantens designertøj bliver kopieret og nu sælges i et andet ACTA-land, som følge af ACTA aftalen har bedre mulighed for, at få standset salget af det ulovligt kopierede tøj og beslaglagt de ulovlige kopivarer.

ACTA-aftalen skaber ikke nye beføjelser til at håndhæve immaterielle rettigheder, men sigter udelukkende på at sikre en mere effektiv udnyttelse af de allerede eksisterende regler på området. ACTA ændrer heller ikke på, hvad der er lovligt og ulovligt.

De seneste dages debat om ACTA-aftalen har fokuseret meget snævert på negative virkninger for ytringsfriheden og internettet. Lad os en gang for alle slå fast, at aftalen ikke indebærer nogen indskrænkning af borgernes grundlæggende rettigheder, herunder bl.a. ytringsfriheden og retten til privatlivets fred. Respekten for disse rettigheder er klart indskrevet flere steder i ACTA.

En del af kritikken af ACTA har sammenhæng med de protester i den senere tid mod to amerikanske lovforslag, også benævnt SOPA og PIPA, vedrørende intellektuelle rettigheder på internettet. ACTA og SOPA kan ikke sidestilles og har ikke forbindelse med hinanden. Mens SOPA er et amerikansk lovforslag, så er ACTA en international aftale, som handler om at forbedre den internationale håndhævelse af immaterielle rettigheder, som f.eks. patenter, varemærker og ophavsrettigheder samtidig med, at retssikkerheden for borgerne ikke kompromitteres. ACTA’s regler om rettighedshåndhævelse vedrører naturligvis også de situationer, hvor ophavsretten krænkes online, men går ikke på nogen måde ind og begrænser forbrugernes frihedsrettigheder, herunder forbrugernes ret til at færdes på internettet.

Det er væsentlig for os at slå fast, at ACTA ikke ændrer ved det ansvar og de pligter, som internetudbyderne allerede har efter dansk lovgivning. Aftalen indfører dermed ikke strammere regler for brugen af internettet, som det ellers er blevet hævdet. Efter den danske E-handelslov kan internetudbyderne således ikke blive gjort ansvarlige for indholdet af materiale på internettet, når internetudbydernes aktiviteter udelukkende er af teknisk, automatisk og passiv karakter. Det følger endvidere af lovgivningen, at internetudbydere ikke må lave generelle overvågninger af trafikken på internettet for at registrere krænkelser af f.eks. ophavsretten, og dette laver ACTA ikke om på.

ACTA ændrer heller ikke på, at udbyderen af en hjemmeside ikke kan gøres ansvarlig for evt. materiale, der ligger ulovligt på hjemmesiden, f.eks. ulovlige filer med musik eller film, hvis udbyderen ikke har kendskab til, at materialet er ulovligt.

Hvis en musiker finder ud af, at hans musik bliver delt ulovligt via en dansk hjemmeside, har han allerede i dag muligheder for at få stoppet ulovlighederne ved at gå til domstolene for at få nedlagt fogedforbud og få fjernet sin musik fra hjemmesiden efter gældende dansk lovgivning, herunder retsplejeloven. Dette ændrer ACTA ikke ved, da de danske regler allerede lever fuldt op til de standarder, der er fastlagt i ACTA-aftalen. ACTA medfører imidlertid, at et dansk rock-band er bedre stillet, hvis deres hit bliver piratkopieret og gjort gratis tilgængelig på internettet i et ACTA-land, hvor håndhævelsen ikke tidligere har været så effektiv som i Danmark og EU. Med ACTA gives bandet sikkerhed for, at ACTA-landenes retssystemer kan hjælpe bandet med at få holdt krænkeren ansvarlig og få fjernet den ulovlige piratkopi fra internettet.

Intentionen med ACTA aftalen er at beskytte værdien af digitale værker på internettet og gøre det sværere at drive ulovlig forretningsvirksomhed med salg af f.eks. piratkopieret musik og film.
Der er også blevet stillet spørgsmålstegn ved, om ikke rettighederne gør prisen på medicin for dyr bl.a. i udviklingslandene.  Da ACTA ikke påvirker undtagelserne i de såkaldte TRIPS-aftaler om medicin, vil det ikke ændre på de muligheder, man har i dag for at levere billigere medicin til f.eks. HIV/AIDS-syge i Afrika.
Endelig har der været stillet spørgsmålstegn ved åbenheden i forbindelse med arbejdet med ACTA. Regeringen har hele vejen igennem arbejdet for at holde offentligheden orienteret om ACTA-forhandlingernes forløb. Alt materiale, som er tilgået Folketinget forefindes på internettet. Europaparlamentet og Rådet har også blevet orienteret undervejs i forløbet, ligesom der er blevet afholdt offentlige høringer med deltagelse af bl.a. NGO’er, erhvervsliv og presse.
Samtidig er det blevet respekteret, at Kommissionen – som forhandler på EU´s vegne – har taget hensyn til, at en række af de øvrige forhandlingsparter ikke har ønsket offentliggørelse af de konkrete forhandlingsudspil. Det er almindelig praksis i internationale forhandlinger. Selve aftalen har været offentlig tilgængelig siden 2010.
Regeringen anser ACTA for en god aftale for Danmark som for EU. Som dansk EU-formandskab vil vi derfor arbejde loyalt for, at aftalen kommer så langt som muligt i EU processen under vores formandskab i første halvår af 2012.