Spring til indhold

Hvordan får vi øget danske virksomheders eksport til Kina?

Handels- og investeringsministerens tale til Børsen konferencen "Kina - forretningsmæssige muligheder og udfordringer" den 12. juni 2012 på Hotel Crowne Plaza, Copenhagen Towers.

DET TALTE ORD GÆLDER

Kære Børsen Konference-deltagere. Tak for invitationen til at tale her i dag.
 
Danmark er et lille land. Fem millioner mennesker. Det er ca. en fjerdedel af befolkningen i Shanghai – og omegn. Mange ser os som en sandbanke på toppen af Tyskland. Med vores størrelse er det vanskeligt at forlange, at Kina skal tage os alvorligt – altså, bare fordi vi er her. Hvis man tager et verdenskort frem, er det faktisk svært at finde Danmark. Vi er en lille prik i Den Gamle Verden – Europa. Som ikke længere spiller førsteviolin. At den lille prik spiller en rolle for kineserne, er ikke en tilfældighed, men resultatet af mange årtiers indsats.

Napoleon havde ikke helt uret, da han sagde om Kina: ”Lad hende sove, for når hun vågner, vil hun ryste verden”. Siden Kinas omstilling begyndte med Deng Xiaopeng’s reformer i 1978, har vi været vidne til en udvikling, verden sjældent har set magen til. Jeg kunne komme med mange eksempler, men det taler vel for sig selv, at Kina på den korte tid har løftet flere hundrede millioner kinesere ud af fattigdom, samtidig med at landets BNP i snit er vokset med 9,5 procent per år – i mere end 30 år. Faktisk har vi vænnet os så meget til høje vækstrater, at en vækst på ’kun’ 7,5 procent af nogle økonomer betegnes som en "opbremsning".

Med en så imponerende udvikling, er det kun naturligt, at den kinesiske selvbevidsthed er stærkt voksende. Alt andet ville være underligt. Da Deng Xiaopeng indledte sin åbning af Kina, rejste han selv eller sendte snesevis af højtstående kinesiske delegationer til Europa og Nordamerika. De skulle hente inspiration og senere investeringer til landets fremtidige udvikling. Nu er der nærmest kamp i Europa om den kinesiske interesse.

Kinesisk interesse for Danmark er altså ikke noget, vi skal tage for givet. Det er ikke en selvfølgelighed, at kineserne ser Danmark som et naturligt samarbejdsland. Det er noget, der kræver en strategisk og målrettet indsats. Og den er vi gået i gang med. På den ene side skal vi vise kineserne og resten af verden, at vi vil dem. At vi er et åbent land, som ikke modtager gæster med grænsebomme. Vi skal gøre det let for kinesere at få visa, så vi kan få mange flere kinesiske turister hertil. I danske ører lyder det lidt slidt at fremhæve Danmark som H.C. Andersens eventyrland, men i Kina er det branding, der betyder noget. De to nye flyruter mellem Danmark og Shanghai og Beijing giver gode muligheder for at udnytte det brand. Vi skal have flere kinesiske turister, studerende, virksomheder og delegationer hertil, og vi skal sikre, at de føler sig velkomne. Vi skal også udnytte den ressource, vi har i de mange kinesere, der allerede er i Danmark. Mange af dem er et betydningsfuldt aktiv for de danske virksomheder, der vil Kina. Vi skal også være opmærksom på det lange træk. Hvorfor ikke give de børn, der vokser op nu, muligheden for at lære kinesisk i skolerne? Der er nok ingen tvivl om, at de kan få god brug for det.

På den anden side skal vi fortsat arbejde på at styrke de dansk-kinesiske relationer.  Selvom de er gode, kan de altid blive bedre. Danmark var blandt de første vestlige lande, der anerkendte Kina. Det var i 1950. Danmark er det eneste skandinaviske land med en strategisk partnerskabsaftale med Kina. Vi har lavet en diplomatisk surge i Kina: Ambassaden i Beijing er vores største noget sted i verden. Derudover har vi konsulater og handelsafdelinger i Shanghai, Chongqing og Guangzhou. Siden 2007 har vi haft et innovationscenter i Shanghai, og ét i Hong Kong. Vi har lavet et universitet i Kina, som åbner denne sommer. Alle statsministre siden Hartling har været i Kina eller mødt den kinesiske ledelse.

Det stærke forhold cementeres i overmorgen, når præsident Hu Jintao ankommer til København på statsbesøg. Det er Hus eneste besøg i Europa i denne omgang, og det første kinesiske præsidentbesøg nogensinde i Danmark. Hus besøg understeger, at kineserne også anser relationerne med Danmark for vigtige. Sammen med Hu rejser en lang række ministre og embedsmænd. Hu skal modtages af Dronningen og statsministeren, og delegationen møder medlemmer af regeringen og selvfølgelig nogle af de virksomheder, der har aktiviteter i Kina.

For dem er der mange af. Kina er Danmarks 6. største eksportmarked, og sidste optælling viste 468 danske virksomheder i Kina. De mange virksomheder gør det godt. Vareeksporten voksede med 13,9 procent sidste år, og vi forventer en stigning på helt op imod 20 procent i år. Mange af jer her i salen arbejder i virksomheder, der allerede eksporterer til Kina. Enkelte af jer endda så meget, at jeres virksomhed ser Kina som det andet hjemmemarked. De tider er nemlig forbi, hvor man bare tog til Kina for at få produceret billige varer, der kunne sælges hjemme i Europa og i Nordamerika. Nu gælder det også de kinesiske forbrugere. Og det handler om udvikling, produktion og markedsføring i Kina. Alt sammen til gavn for virksomhederne i Danmark.

Tag for eksempel Novo. En virksomhed, som i mange år har fokuseret på behandling af diabetes. Sammen med danske universiteter, hospitaler og patienter har Novo udviklet og raffineret diabetes behandlingen, så det i dag er en sygdom, patienterne kan leve et aktivt og langt liv med. Siden 1994 har Novo været etableret i Kina. I første omgang med salg og produktion og senere også med forskning og udvikling. Novo beskæftiger i dag 2.800 mand i Kina. Uden at der af den grund er blevet færre ansatte i Danmark. God og sikker behandling af diabetes er blevet en dansk konkurrencefordel på det farmaceutiske område. Og det skæpper i kassen, når vores medicineksport når nye højder.

Og det er netop min bredere vision på handelsområdet: Danmark tilbyder avancerede løsninger og svar på en række af de udfordringer, som den globale udvikling stiller os over for. Megatrends kalder visse internationale økonomer det - andre globale udfordringer. Det gælder særligt inden for områder, hvor knappe ressourcer, stigende verdensmarkedspriser, klimaforandringer og afvandring fra land til byerne øger efterspørgslen og presser ressourcerne.

Vi har i vores satsning udvalgt fem satsningssektorer, og én af disse er sundhed og velfærd. De andre fire er: (1) vand og miljø; (2) bæredygtige fødevarer; (3) klima og energi; og (4) oplevelsesøkonomi og kreative erhverv. Her står danske virksomheder med særlige kompetencer og kan levere svar på nogle af de største globale udfordringer. Jeg kalder denne tilgang for begavet vækst. ”Begavet”, fordi den både bidrager til at løse globale problemer, som vi skal have løst! Og som vi kæmper med politisk. Her skal handel også spille med. Det vil danske virksomheder drage nytte af, og vi sikrer og skaber danske arbejdspladser. Altså en ”win-win situation”.

Begavet vækst er direkte relateret til min indsats for at styrke dansk eksport til vækstmarkederne. Især Kina, hvor jeg har gjort det klart, at vi må gøre en endnu større indsats. Mange af de udfordringer, som verden står overfor i dag, er nemlig særlig akutte på de nye vækstmarkeder. Hertil kommer, at det i disse år er vanskeligt for os at eksportere mere til vores traditionelle nærmarkeder i Europa. Væksten er stagneret, og desværre tyder intet på, at det vil forandre sig markant de kommende år. To tredjedele af de kommende års globale vækst vil komme fra vækstmarkederne. Befolkningerne på disse markeder får også flere penge mellem hænderne, hvilket ændrer deres forbrugsadfærd. Og det skal gøres uden at CO2 udslippet vokser, forureningen holdes nede, og uden yderligere pres på vores ressourcer. Og det er samlet til fordel for dansk erhverv, fordi den globale udvikling skaber massiv efterspørgsel efter innovative og højteknologiske løsninger – og bæredygtige produkter. Vores opgave er i en nøddeskal at få et bedre fodfæste på de nye markeder – uden at tabe andele på vores traditionelle markeder i Europa og USA.
 
Regeringens satsning hænger i øvrigt også sammen med vores grundindstilling til Danmarks rolle i verden: Vi vil verden. Vi er parate til at gribe mulighederne snarere end at frygte udviklingen, som finder sted som følge af den stigende konkurrence på vækstmarkederne. I vores satsning på Kina vil vi altså fokusere på de områder, hvor Danmark har særlige styrkepositioner. Heldigvis er det også områder, hvor vi ved, at potentialet er stort. På energiområdet brugte Kina i 2011 op mod 150 milliarder kroner alene på energieffektiviseringer og miljøbeskyttelse. På sundhedsområdet forventer vi, at forbruget stiger med 50 procent om året i den kommende femårsperiode. De penge skal blandt andet gå til 20.000 nye hospitaler og klinikker. På vand og miljøområdet bliver udfordringerne kun større i takt med at yderligere 300 – 350 millioner kinesere forventes at flytte til byerne. Bæredygtig urbanisering bliver en stor udfordring. Bare indenfor vandhåndtering forventes kineserne at investere astronomiske 3600 milliarder kr. i løbet af de næste ti år. Indenfor alle sektorer forventer vi store kinesiske investeringer. Heldigvis kan danske virksomheder leverer produkter, som matcher behovet.
 
Selv om produkterne er de rette, kan det være vanskeligt at skabe adgang til det kinesiske marked. Kina og andre vækstmarkeder er ofte kendetegnet ved langt større statslig styring, end vi er vant til på vores traditionelle nærmarkeder. Derfor har regeringen også sagt, at vi vil styrke indsatsen. Og derfor lancerede vi i sidste måned vækstmarkedsstrategien for Kina. Kort sagt ønsker vi – i tæt samarbejde med erhvervslivet – at styrke indsatsen i forhold til Kina. Lad mig give et par overskrifter på, hvad denne ekstra indsats består af i praksis: Relationsopbygning: Vi ved, hvor vigtigt det er at få åbnet de rigtige døre på vækstmarkederne. Ministerbesøg tæller hér. Det gælder i særdeleshed i Kina. Her får vi en rigtig god start på Kina-strategien med besøget i overmorgen. Som en del af forberedelsen har vi i regeringen arbejdet hårdt på at indgå en række attraktive aftaler med de kinesiske ministerier. Det betyder, at vi blandt andet kan underskrive aftaler om dobbeltbeskatning, investeringer, miljøbeskyttelse, vedvarende energi og heldigvis eksport for milliarder.

Selv vil jeg underskrive en finansieringsaftale med China Development Bank og nedsætte to arbejdsgrupper om energi og miljø og sundhed og velfærdsprodukter. Med de aftaler forventer vi at kunne få endnu flere kinesiske investeringer til Danmark og et endnu bedre samarbejde med de ansvarlige kinesiske sektormyndigheder. Det vil bane vejen for at flere danske virksomheder får ordrer i Kina. Når præsident Hu er draget videre, vil jeg begynde forberedelserne til efterårets to Kina-rejser. Jeg har allerede været i Kina to gange, siden jeg satte mig i ministerstolen i oktober  - og tager altså af sted to gange mere i år! Nedbrydning af barrierer: Kina er et marked, hvor skiftende importregler og certifikatskrav ofte er centrale barrierer for øget eksport. Med kineserne har vi en ramme, der giver gode muligheder for en dialog om barriererne. Når jeg til september tager til Kina, er hovedformålet, at vi mødes i den "dansk-kinesiske Blandede Komité", hvor vi blandt andet diskuterer hindringer for samhandlen mellem vores to lande.

På den kinesiske side sidder handelsminister Chen Deming. Ham mødes jeg med i København på fredag. Jeg har set på deltagerlisten, at der er mange jurister og IPR ansvarlige til stede i dag. IPR og varemærker er én af de ting, vi kommer til at diskutere. Hvis jeres virksomheder oplever handelshindringer i Kina, vil jeg opfordre til, at I snarest tager kontakt til mine medarbejdere i Udenrigsministeriet, så vi kan få emnet på dagsorden til vores møde i september. Der vil også være mulighed for virksomhedsdeltagelse til september. Finansiering: Det er dog ikke nok at tale relationer og regler. Vi er også nødt til at sikre os, at der er penge til ekspansionen. Derfor har regeringen i marts fremlagt udviklingspakken, hvor EKF styrkes med 15 mia. mere til eksportlån og 20 mia. kr. til eksportgarantier. Finansiering kan være en jungle at finde rundt i. EKF og Udenrigsministeriet går derfor sammen for at tilbyde virksomhederne finansieringsrådgivning på vækstmarkederne. Derved kan vi sikre, at færre virksomheder oplever, at den finansielle side står i vejen for øget eksport til Kina.

Og så skal vi være sektorspecifikke: Det er også grunden til, at vi i første omgang har valgt at fokusere på nogle særligt attraktive sektorer, hvor en indsats kan gøre en stor forskel. Lad mig give fødevarer som eksempel. Arla kan uddybe, når det bliver jeres tur i morgen. Kina er blevet et stadigt vigtigere marked for den danske landbrugs- og fødevareeksport. Alene fra 2010 til 2011 steg eksporten af landbrugsvarer til Kina og Hong Kong med hele 20 pct. Heri indgår også salg af skind. Selvom Kina er verdens største fødevareproducent og har ambitionerne om at øge landets egen produktion af fødevarer betydeligt, kan produktionen ikke følge med den stigende efterspørgsel. Og det åbner yderligere eksportmuligheder for danske fødevareproducenter. Det gælder ikke mindst inden for eksport af højværdiprodukter som forarbejdede og økologiske fødevarer. Derfor er fødevarer – under overskriften ”økologi, kvalitet og sikkerhed” – et af de områder, som vi har fremhævet i vækstmarkedsstrategien for Kina. I forbindelse med mit besøg i Kina i februar underskrev Landbrug & Fødevarer en protokol med China Green Food Development Center (CGFDC) om øget samarbejde.

I Kina står China Green Food Development Center for den såkaldte Green Food ordning, der er et særligt kvalitetsprogram og mærkningsordning for sunde, sikre og bæredygtige fødevarer. Green Food mærkningen er den mest betydningsfulde og anerkendte mærkning af sunde og sikre fødevarer. Det formelle samarbejde, som nu er indledt med China Green Food Development Center, giver nye markedsmuligheder. Med Protokollen får vi et samarbejde med fokus på fødevaresikkerhed, øget samhandel og udvikling af bæredygtig produktion og fødevarer. Og det indebærer bistand til de danske fødevarevirksomheder, der ønsker at opnå mærket på deres produkter og hjælp med markedsføring af danske fødevarer i Kina. Landbrug & Fødevarer var den første udenlandske organisation, der indledte et tæt formelt samarbejde med China Green Food Development Center. Det er dén slags samarbejde, jeg gerne vil være med til at styrke og udvikle. Kort sagt: Kina er et kæmpe marked for fødevarer af høj kvalitet, og danske fødevarevirksomheder har allerede et forspring på markedet, som skal udnyttes.

Vi har et stærkt fundament i forhold til Kina. Vi står stærkt rustet på alle former for løsninger i form af konkrete produkter, systemer, services og processer. Som minister vil jeg gøre mit til, at vi får udnyttet det stærke fundament til at få flere virksomheder til Kina. Til september styrker vi dialogen om rammebetingelser. Til november tager jeg af sted igen. Denne gang sammen med en delegation bestående af SMV’er, for at støtte dem med nye tiltag på det kinesiske marked. Hvis I har ambitioner om at prøve kræfter med det kinesiske marked, er I naturligvis velkomne til at deltage. Jeg vil i hvert fald meget gerne hjælpe med, at danske virksomheder kommer i gang i Kina.

Som I kan forstå, er jeg meget optaget af Kina. Der er i mit sind ingen tvivl om, at Kina er et af de mest interessante markeder. Derfor har jeg også gjort 2012 til et særligt ”Kina-år” med hele tre planlagte besøg – udover at jeg stiller op til en række Kina-arrangementer i Danmark, ligesom i dag. Det er samtidig et af de vigtigste lande i verden at forholde os til. Og derfor vil jeg gerne til sidst forholde mig til den kritik, der i dagene op til Statsbesøget har været af, at vi har stirret os blinde på "Kinas milliarder". Jeg er helt uenig i kritikken. Kina valgte i to årtier at isolere sig selv og havde stort set ingen samkvem med resten af verden. Det blev et af verdens fattigste lande, hvor millioner døde af sult, blev sendt på tvangsarbejde og stort set ingen fik uddannelse. Siden Deng Xiaopings åbning af Kina i slutningen af 1970erne er Kina blevet en integreret del af de multilaterale institutioner. Millioner af mennesker er blevet løftet ud af fattigdom. Kineserne har i dag mere frihed til at deltage i den offentlige debat.

Kina er ikke et demokrati i vores forstand, men det er heller ikke et diktatur. Kina efterlever FNs resolutioner, er med til at udarbejde internationale konventioner, og Kina er blevet en vigtig spiller i G20. Så hvad kan Danmark gøre for at sikre, at udviklingen i Kina også de næste tre årtier går i rigtig retning? Skal vi boykotte Kina, fordi landet ikke er perfekt, eller skal vi engagere Kina, så de seneste års positiv udvikling fortsætter? For mig at se er der ingen tvivl om, at svaret er tættest mulig dialog. Samarbejdet skal være mest muligt konkret. Gensidig handel og investeringer er med til at sikre det. Det gør vi fra torsdag til lørdag. For det er selvsagt med at udnytte, at præsidenten for verdens folkerigeste land kommer til Danmark. Og jeg gør det igen, når jeg til september og november tager til Kina. Jeg håber, vi ses derude.

God fornøjelse og tak fordi I ville lytte til mig.

Write html text here