Spring til indhold

Handels- og investeringsministerens tale ved konferencen "Fokus på fremtidens vækst"

'Regeringens indsats på vækstmarkederne: Status efter ét år og den videre indsats'. Handels- og investeringsministerens tale ved erhvervskonference den 19. april 2013.

KUN DET TALTE ORD GÆLDER

Tak for introduktionen, Kim!

Vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet: ”Hvad er det for en verden, vi skal forholde os til i fremtiden?”

Statsministeren var inde på det skred af historiske dimensioner, som vi i står overfor. Derfor blot ét eksempel, som siger alt: Kina og Indien har i dag en samlet økonomi, der udgør 1/3 af OECD. I 2060 vil de to tilsammen være større end alle nuværende OECD-lande. Det går altså rigtig stærkt!

”Men vi skal da fortsat leve af vores nærmarkeder”, indvender mange. Ja, det skal vi. Også fremover. Men hvis vi også vil have salt, peber og krydderier – alt det, der giver et ekstra pift – så er nærmarkederne ikke længere nok. Derfor: Vi skal have endnu bedre fat i vækstmarkederne – samtidig med at vi fastholder en stærk indsats på vores nærmarkeder. Dét vil vi gerne støtte fra regeringens side.

I dag vil jeg derfor drøfte med jer, hvordan vi bruger vores knappe ressourcer mest effektivt. Hvordan vi sammen skaber det bedste grundlag for dansk erhvervsliv. Og hvordan vi konkret støtter jeres arbejde. Jeg vil først helt kort sige lidt om indsatsen - mål og midler - og så koncentrere mig om status efter det første år, og hvordan vi kommer videre.

I regeringsgrundlaget slog vi fast, at Danmark skal op i et højere gear på vækstmarkederne. I maj 2012 offentliggjorde vi den overordnede vækstmarkedsstrategi. Herefter fulgte strategier for de fire BRIK-lande og for Indonesien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet og Vietnam. Til maj lancerer vi Mexico-strategien. I alt 10 vækstmarkedsstrategier. I forhold til valget af lande kan jeg ikke lade være med at vise jer et par af tilbagemeldingerne fra spørgeskemaundersøgelsen:

  • ”Der mangler lande i Afrika...”
  • ”Fokuser på nærmarkederne...”
  • ”Undrer, at Filippinerne ikke er med...”
  • ”Mellemøsten mangler..”
  • ”Hvad med Libyen?...”
  • ”Man bør prioritere aktiviteter til 1-3 lande pr. år...”
  • ”Hvor er Kenya?...”

Det er ikke let at gøre alle tilfredse! Men jeg kan garantere, at vi har lyttet til jer. Og jeg vil gerne takke alle jer, der har taget aktivt del i arbejdet med at formulere strategierne. Det er altså vigtigt for os, at vi tilrettelægger arbejdet efter det, I efterspørger.

Det er altid godt at sætte sig selv ambitiøse mål. Der skal være noget at måle sine resultater op imod. Helt konkret har vi sagt, at vores indsats skal føre til, at vareeksporten til de 10 vækstmarkeder øges med mere end 50 pct. i den femårsperiode, strategiindsatsen løber. Danmark skal bevare sin markedsandel i forhold til de bedste EU-lande på vækstmarkederne. Og jo, vi vil gerne øge markedsandelen…

Vi vil fastholde – og gerne udbygge – vores stilling inden for serviceydelser, hvor vi i dag er i en europæisk førerposition. Og så skal vækstmarkederne investere dobbelt så meget i Danmark.

Vi fik jeres hjælp til at give os et billede af de vigtigste barrierer, I møder på vækstmarkederne. Vi kom frem til, at det drejer sig om myndighedernes centrale rolle i økonomien, eksportfinansiering, korruption, sprog, handelsbarrierer og kulturforskelle. Og så gik vi ellers i gang med at udvælge de områder, vi skulle satse på. Jeg vil gerne bruge 5 minutter på at zoome ind de områder, hvor I mest direkte har efterlyst handling fra vores side.

Et klart budskab fra jer var ønsket om mere officiel tilstedeværelse: politisk tilstedeværelse og udbygning af netværk er vigtigt på en anden måde, end tilfældet er i Europa. Et helt konkret eksempel: I oktober stod jeg i spidsen for en erhvervsdelegation til Sibirien. Jeg mødtes med guvernøren, og jeg havde inviteret flere virksomheder med – blandt andet Haldor Topsøe. Haldor Topsøe fik kontakter på et niveau, som for deres forretningsudvikling i Sibirien har været afgørende. I 2012 var der 38 ministerbesøg. Til sammenligning var der 16 i 2011… Der var 12 ministerrejser til Kina. Næst flest gik til Sydkorea, som fik 9 ministerbesøg. Netop ministerbesøg er det tiltag, som scorer højest i spørgeskemaundersøgelsen. 

Erhvervsministeren har allerede talt om finansiering. Lad mig derfor nøjes med at sige, at når jeg taler med danske virksomheder, er finansiering noget af det, der står øverst på jeres dagsorden. Udover EKFs lånemuligheder har vi også etableret et rådgivningsteam for finansiering i København og ansat flere specialiserede rådgivere på danske repræsentationer. Blandt andet en finansrådgiver i Moskva og seks lokalt ansatte på markederne. Vi har øremærket halvdelen af midlerne til erhvervsfremstød til vækstmarkederne. Og i 2012 blev der givet tilsagn om medfinansiering af 84 fremstød til disse markeder. Vi kan se, at SMVerne ikke deltager i lige så mange fremstød, som på de traditionelle markeder.

Det skyldes nok, at vækstmarkederne er vanskeligere at arbejde på, og at der er højere omkostninger forbundet med at bryde igennem. Når jeg læser jeres tilbagemeldinger, må jeg indrømme, at mange fortsat er af den opfattelse, at vi ikke støtter SMVerne. Det er jeg virkelig overrasket over – netop fordi så stor en del af vores indsats er rettet mod SMVerne.

Men jeg hører, hvad I siger. Det skal vi gøre noget ved. Danske virksomheder har brug for god rådgivning om det lokale marked. Især SMVerne. Derfor har vi øget antallet af lokalt ansatte sektorspecialister på de danske ambassader, handelskontorer og innovationscentre. Vi ansætter 16 nye handelsmedarbejdere.

Vi styrker også samarbejdet med erhvervslivet om at banke på de helt rigtige døre. Vi ved, hvad det betyder at gå forrest og vise det gode, konkrete eksempel på, hvad dansk erhvervsliv kan levere. Fx har vi indenfor energisektoren indledt et samarbejde med myndighederne i Kina.

Jeg var i Kina i februar sidste år, hvor jeg åbnede det dansk-støttede kinesiske vedvarende energicenteret. Kineserne ser til danske løsninger. Vi har en lovgivning og et offentligt-privat samarbejde, som kineserne er interesseret i at lære af. Vores interesse er ikke bare, at det skaber muligheder for danske virksomheder – det gør det også! Samtidig kan vi bidrage til at sænke CO2-udslippet og skabe en klode, som vi også kan være bekendt at overlade til vores børn.

Danmark arbejder hårdt på at nedbryde barrierer. I første halvdel af 2012 brugte vi aktivt EU-formandskabet. Handelspolitikken er et godt redskab til at skaffe markedsadgang for danske varer og tjenesteydelser - og sikkerhed for danske investorer. EU har lukket frihandelsaftaler med Sydkorea og Singapore og forhandler blandt andre med Indien, Indonesien og Vietnam. Frihandelsaftaler rækker selvfølgelig udover vækstmarkederne: EU forhandler med Japan. Og jeg tager Obamas ord for, at USA følger trop.

Og så tager vi konkrete virksomhedssager op med myndighederne, når vi rejser på markederne. For eksempel har jeg i Kina rejst konkrete sager med min tidligere kinesiske kollega, Chen Deming. Det har faktisk ført til, at vi har løftet flere sager for danske virksomheder. Vækstmarkederne har indtil nu foretaget få investeringer i Danmark. Men potentialet er enormt, så vi optrapper arbejdet.

Resultaterne begynder at vise sig. Af de ca. 1.200 job, som Invest in Denmark i 2012 var med til at tiltrække eller fastholde, skyldes ca. 40 pct. investeringer fra asiatiske virksomheder. Heraf halvdelen fra Kina. Men det drejer sig altså ikke kun om Kina.

Tidligere på året møde jeg topchefen i Indiens største IT-selskab TCS. De har ansat 300 nye medarbejdere i Danmark. De etablerer nu samarbejdsaftaler med danske start-up-virksomheder, som kan noget unik inden for innovation og IT.

Hvad er så bundlinjen efter det første år? Lad os starte med at se på de overordnede tal: Samlet er vareeksporten til vækstmarkederne fra 2011 til 2012 steget med 6,4 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på over 11 pct. Det er et flot resultat - særligt i lyset af, at 2012 var et vanskeligt år for eksporten. Desværre faldt vores vareeksport i Europa med 1 pct. Vi er presset af den lave vækst i Europa!

Hvis vi ikke havde haft den flotte fremgang på vækstmarkederne og til USA – hvor vi havde en stigning på imponerende 20 pct. – ville vores eksport være faldet. Det skete ikke, og dansk erhvervsliv har aldrig eksporteret så stor en del udenfor Europa, som tilfældet var sidste år. Og derfor skal vi se udenfor Europa.

Endnu vigtigere er det, at markedsandelen er øget sammenlignet med de bedste europæiske eksportnationer. Vi tabte en smule i Mexico, Vietnam og Rusland. Og vi tabte rigtig meget i Indien. Men I vandt markedsandele på seks ud af de 10 vækstmarkeder: Kina –  Brasilien – Indonesien – Sydkorea – Tyrkiet og Sydafrika. Og nogle steder indhentede I rigtig meget. Så derfor: til lykke til jer – godt gået!

De sidste 10 år har tendensen været, at Danmark mister markedsandele på vækstmarkederne. Den gode fremgang i 2012 er et brud på denne tendens. Selv i forhold til de bedste af de bedste – Tyskland og Sverige – halede vi ind. I 2011 havde Danmark et efterslæb på 25 milliarder kr. i forhold til Tyskland og Sverige. I 2012 var det reduceret til 19 mia. For jer drejer det sig selvfølgelig om andet og mere end eksport på makroniveau: mange danske virksomheder – især de store – eksporterer jo ikke bare fra Danmark til vækstmarkederne. I har også produktion ude på markederne. Og den lokale produktion og tilstedeværelse er vigtig for jer. Det er ofte afgørende for, om I får markedsadgang.

Jeg påstår ikke, at den gode udvikling er regeringens fortjeneste. Men jeg tror, at regeringens bidrag er vigtigt. Især på den lidt længere bane er det mit indtryk, at det betyder meget, at regeringen aktivt bakker jer op. Der er ofte tale om vanskelige markeder, hvor andre lande ikke holder sig tilbage for at støtte deres virksomheder. Det, vi skal bruge 2012 til, er, at vi nu lægger sporene for de kommende års arbejde.

Hvad har det første år så lært os? For det første er jeg nu endnu mere overbevist om, at en styrket indsats på vækstmarkederne skaber arbejdsplader i Danmark. Derfor har regeringen i Vækstplan DK afsat midler for 2014 og 2015 til at videreføre det vigtige arbejde. For det andet skaber vi de bedste resultater, når vi ikke kører ”silo-tænkning” på Slotsholmen, men forpligter os selv til at samarbejde: ministerier, styrelser, ambassader skal trække i samme retning.

Indsatsen på vækstmarkederne har været unik - netop fordi alle relevante offentlige aktører er involveret. Det er ikke bare Udenrigsministeriet. Det er ikke bare Erhvervs- og vækstministeriet og Udenrigsministeriet. Alle fagministerier og styrelser er inddraget og bakker op på hver deres område med konkrete handlinger i forhold til de enkelte lande.

Jeg er ikke i tvivl om, at den tilgang – som vi med et fint ord kan kalde økonomisk diplomati – vil skabe endnu flere og bedre resultater fremover. Jeg vil for det tredje fremhæve, at Kina trækker rigtigt meget. Det er bestemt positivt. Og med statsbesøget i juni 2012 og 12 ministerrejser er der en god grund til det. Men det er samtidig vigtigt, at vi breder indsatsen ud, så vi får fokus på alle de 10 prioriterede markeder.

Og så har det første år vist, at der en udbredt opfattelse af, at vækstmarkedsindsatsen sker på bekostning af vores nærmarkeder. Lad mig derfor sætte en tyk streg under, at det ikke er et enten-eller, men et både-og. Hovedparten af Danmarks eksport og samhandel er med nærmarkederne i Europa og USA. Det samme vil være tilfældet om 10 år.

Men EUs andel bliver gradvis mindre. Den er nu 62 pct. af den samlede eksport. Lad os tage det langsigtede perspektiv: Mens EUs andel af vores eksport falder, så stiger vækstmarkedernes andel år for år. For dansk eksport udgør de 10 udvalgte vækstmarkeder nu mere end 10 pct. Derfor skal vi gøre det bedre her: både for at få del i væksten, men også for at beskytte vores stilling på nærmarkederne.

De danske virksomheder har behov for at klare sig godt på vækstmarkederne for at klare sig i den internationale konkurrence. Og så drejer det sig ikke kun om økonomi og kommercielle interesser, men også om politik. Vi skal selvfølgelig skabe tættere kontakter til de nye globale magtcentre.

Hvad kan vi gøre bedre fremover?  Her vil jeg gerne høre fra jer. Lad mig bruge serveretten og starte med tre konkrete overvejelser: For det første skal vi i regeringen være endnu bedre til at drøfte og koordinere vores indsats med jer. Jeg er for eksempel helt klar over, at 12 ministerbesøg til Kina har været overvældende for visse danske virksomheder. For det andet skal vi intensivere det økonomisk-kommercielle diplomati. Vi skal i regeringen blive endnu bedre til at skabe synergi mellem vores forskellige vækstspor. Vi har et utroligt vigtigt arbejde i vores vækstteams. Det er afgørende, vi får denne dagsorden kørt sammen med indsatsen på vækstmarkederne, som erhvervsministeren også var inde på.

Et helt konkret eksempel er det arbejde, som udviklingsministeren og jeg har sat gang i for at styrke vores vækstengagement i Afrika. Vi arbejder på at få skabt synergi mellem udviklingsarbejdet og de kommercielle indsatser. For det tredje skal vi være endnu bedre til at trække de rigtige folk til Danmark, så de ved selvsyn kan opleve de danske styrkepositioner. Vi har verdens højeste fødevaresikkerhed. Vi har nogle af verdens bedste løsninger i forhold til ældrepleje. Vi er førerende på vedvarende energi. 

Vi har et udstillingsvindue for unikke kompetencer her i Danmark – vores opgave er at få folk hertil for at se det med egne øjne.

Dét var, hvad jeg havde på hjertet. Nu glæder jeg mig til debatten.