Spring til indhold

Handels- og investeringsministerens tale på Dansk Eksportdag

Handels- og investeringsministerens tale på Dansk Eksportdag i Billund den 13. november 2012.

DET TALTE ORD GÆLDER

Handels- og investeringsministerens tale


Når jeg går forbi en skole eller et sygehus, tænker jeg tit på, hvad vi mon ville undvære, hvis det pludselig gik voldsomt ned af bakke for dansk eksport?

Hvilke offentlige institutioner, hvilke offentlige opgaver ville vi spare væk, hvis danske virksomheder ikke længere eksporterer som i dag? For det ville jo være det valg, vi skulle træffe som politikere og som befolkning i en sådan situation.

Jeg når aldrig frem til et klart svar. Men det står hver gang rungende klart for mig, at en stor og værdifuld eksport er grundlaget for vores velstand og for vores velfærd.

Uden eksporten kan vi godt vinke farvel til alle vores ambitioner om bedre uddannelse, høj beskæftigelse, et grønnere miljø, gratis hospitalsbehandling og et fintmasket socialt sikkerhedsnet.

Sådan er det bare. Det er ikke noget, som står til diskussion.

* * *

Jeg er ikke tilfreds med de seneste 12 års udvikling i Danmark.

Det værste er, at beskæftigelsen er faldet markant. Fra 2008 til 2011 faldt beskæftigelsen i de private erhverv med 11 pct. – i alt 207.000 personer.
I samme periode steg antallet på overførselsindkomst med 13 pct. – med i alt 169.000 personer.

Det er en farlig og ulykkelig udvikling. Det står heller ikke til diskussion. Både for dem på overførsler og for dem, som skal betale for overførslerne. Og for sammenhængskraften i vores samfund.

Jeg vil gerne have nogle tal på bordet:

• Beskæftigelsen i slagterierne er faldet 34 pct. siden 2001.
• Tekstilindustri: Et fald på 51 pct. siden 2001.
• Beklædning. 68 pct.
• Metalvareindustri: 19 pct.
• Møbelindustri: Minus 9.600 beskæftigede.

Det er alvorligt. Indenfor industrien som helhed har der været et fald på 145.000 beskæftigede fra 2001 til 2011 – eller 31 pct.

* * *

En del jobs er faldet væk som følge af outsourcing, som så har skabt grundlaget for andre typer af arbejdspladser i Danmark, det bliver vi nødt til at tale åbent og ærligt om. Men det gør ikke ulykken mindre, for dem der er blevet fyret i Danmark.

Outsourcing skaber nogle nye job i Danmark – det er ofte overset. Fx er der private erhverv, hvor beskæftigelsen er øget. Det gælder inden for Erhvervsservice: rådgivende ingeniører, arkitekter, advokater, revisorer og reklamefolk. Her har der været en vækst på knap 40.000 beskæftigede.

Vi skal nemlig huske på, at udflytning og produktion til udlandet kan være en forudsætning for at opdyrke et nyt marked og vokse globalt. Et eksempel er Kina, hvor mange danske virksomheder producerer, simpelthen fordi det giver dem mulighed for at levere lokalt til et meget stort marked.

Trafikken går dog ikke kun én vej. Produktion kan også flytte til Danmark. Det så vi med Titan, en kinesisk investering i et dansk produktionsapparat indenfor tårne til vindmøller – og hvem havde troet det – kinesisk ejede produktionsarbejdspladser i Danmark – og det gør det kun fordi her var en rette viden og erfaring til rådighed.

Når vi nu står her i Billund, bliver jeg også nødt til at nævne LEGOs hjemflytning af produktion. Igen er det et positivt eksempel på, at vi i Danmark kan være konkurrencedygtige i forhold til lande med lavere løn og omkostninger.

For nylig bimlede mediemaskinens alarmklokker igen om udflytning af arbejdspladser. Direktøren for Danfoss, Niels B. Christiansen, var sågar citeret for, at indenfor ti år ville produktionsmedarbejdere i Danmark være en uddøende race, hvis ikke Danmark tager industripolitiske initiativer.

Sådan en melding tager jeg alvorligt. Jeg har drøftet sagen med Niels. Vi er enige om, at den historiske udvikling har vist, at der altid vil være visse typer af produktion, som det bedst kan betale sig at få lavet i udlandet.

Det centrale er, at konkurrenceevnen styrkes, så vi kan udvikle den danske industriproduktion.
Danfoss er jo et glimrende eksempel på, at når en virksomhed outsourcer de løntunge dele af produktionen, kan det lykkes at fastholde – og endog udvide – den specialiserede del i Danmark. Danfoss havde sit bedste år nogensinde i 2011.

I virkeligheden kan Danmark godt fastholde industriarbejdspladser. Men det kræver øget uddannelse og fortsat produktivitetsfremgang for at udvide indenfor de områder, der kræver højt kvalificeret arbejdskraft.

* * *

Jeg har nævnt mange tal for jer. Det gør jeg for at vise vores udfordring: Vores samfund bliver ældre, der bliver relativt færre erhvervsaktive til at betale for velfærden og vi bliver udfordret på vores konkurrenceevne som aldrig før af globaliseringen.

Jeg er glad for gode hospitaler, daginstitutioner og uddannelsessteder. Det siger sig selv. Men vi bliver nødt at forholde os til, hvordan tingene skal betales – nu og i fremtiden.

For det koster at drive gode hospitaler, skoler og daginstitutioner. Det koster også at have mange på overførselsindkomster. De nye 169.000 personer siden 2008 skyldtes helt overvejende flere pensionister, flere arbejdsløse og flere personer midlertidigt udenfor arbejdsstyrken.

Samtidig prioriterer vi stadig bedre offentlig service – især på social-, sundheds- og uddannelsesområderne – mens vi har mistet arbejdspladser i den private sektor.
Det kræver ikke en kandidatgrad i nationaløkonomi for at forstå, at disse udviklingstendenser ikke kan fortsætte og at de sætter det danske velfærdssamfund under pres. 
Tænk at I skulle høre en SF’er sige det!
* * *

Men --- udfordringen er faktisk endnu større, fordi Danmark også er en del af verden. Vi er et lille land med en åben økonomi, som er afhængig af internationale konjunkturer. Og lad mig være helt ærlig: Den globale økonomi har det ikke særlig godt.

Vi står midt i en vækstkrise i Europa, og det ser ikke lyst ud på den korte bane. Dagligt modtager jeg embedsmændenes analyser og vurderinger. For hver uge der går, er det som om, at vækstraterne har fået endnu et lille hak nedad.

Også udenfor Europa er væksten på vej ned. Aktiviteten er faldet i Indien og Brasilien, som ellers har klaret sig godt. Ja, selv Kina oplever de laveste vækstrater i årtier.

Når aktiviteten falder på vores eksportmarkeder, så påvirker det Danmark, og det vil desværre nok være tilfældet et stykke tid endnu.

* * *

Det var de dårlige nyheder. Nu en god nyhed: Det vender igen!

Jeg tør ikke love, hvornår det sker. Men jeg har noteret mig, at mange uafhængige, internationale økonomer er overbeviste om, at verdenshandlen vil accelerere igen – måske fra 2015.

Det skal vi naturligvis gøre os klar til. Og det er lige præcis det, regeringen er i gang med.

For uanset hvordan vi vender og drejer det, så står vi overfor en skærpet konkurrence. Fra vores nabolande, Tyskland og Sverige og fra USA, som har haft højere produktivitetsudvikling og lavere lønstigninger end i Danmark. Og i stigende grad også fra asiatiske lavtlønslande som Kina og Indien, der får en stadig højere teknologisk kunnen.

Det er realiteter, som vi ikke kan isolere os fra. Vi er jo ikke Nordkorea, der burer sig selv inde i fattigdom. Nu har Danmark en regering, der tør se og gribe mulighederne i verden. Jovist er der store udfordringer, men der er sandelig også store muligheder, som kan komme os til gavn, hvis vi er målrettede, arbejdsomme – og ærlige.

* * *

Vi danskere tager det normalt for givet, at vi er blandt verdens rigeste folk. En nyhed på dr.dk fortalte også lørdag at vi faktisk var blandt de rigeste i verden – dog målt på andre faktorer end de rent økonomiske. Men er det en naturlov? Nej! Hvem der klarer sig bedst i morgendagens konkurrence, afhænger af de valg og beslutninger, vi træffer i dag.

Lad mig give ét eksempel: Indbyggerne i Singapore havde i 1960 blot 25 pct. af danskernes indkomst. I dag er de 15 pct. rigere end os.
Omvendt var Argentina omkring år 1900 lige så rige som os, og i dag er vi 60 pct. rigere end dem. Verdens velstand kan flytte sig, ligesom politiske magtcentre kan forskyde sig.

Man skal træffe de rigtige politiske valg. Det er ikke lige meget, hvad vi beslutter inde på Christiansborg. Min vision er at efterlade et endnu bedre Danmark til mine børn, end jeg selv arvede fra mine forældre. Det forudsætter, at vi satser rigtigt.

Det er nu, at vi skal træffe de rigtige beslutninger, hvis vi skal have råd til, at vores børn kan vokse op i et samfund, hvor et gratis sundhedssystem føles lige så naturligt som tyngdeloven.

Mine venner i Dansk Industri starter og slutter enhver diskussion med, at vi har alt for høje skatter og afgifter. Til det vil jeg gerne sige: Ja, vi har et højt skatteniveau i Danmark. Ja, det er rigtigt, at Danmark topper OECDs liste over vestlige lande med det højeste skattetryk.

Men – Har I stillet jer selv spørgsmålet om, hvad vi egentlig får til gengæld for de skatter, vi betaler?

Via vores skatter finansierer vi en konkurrencestærk cocktail bestående af et højt uddannelsesniveau, effektive offentlige organisationer, et godt sundhedsvæsen og offentlig-private partnerskaber, der skaber innovation og nytænkning. Det er, når ingredienserne i denne cocktail bliver blandet rigtigt, at synergien opstår. Det koster skattekroner, men det er også det, som skal bringe os ud af krisen.

Og – som jeg sagde tidligere – er jeg helt enig med Niels. B. Christiansen i, at konkurrenceevnen skal styrkes. Min pointe er bare, at konkurrenceevne ikke kun handler om at nedsætte skatter og lønninger.

***

Jeg vil derfor gerne præsentere 10 bud på, hvordan vi forbedrer den danske konkurrenceevne.

For det første er det afgørende med uddannelse og en kvalificeret arbejdskraft.  Hvis et lille land som Danmark fortsat skal være et af verdens rigeste, er uddannelse alfa og omega. Små og mellemstore virksomheder som jeres er afhængige af at have nogle af verdens bedst uddannede og mest innovative medarbejdere.

Fri og lige adgang til uddannelse er nemlig både til gavn for den enkelte, for samfundet og for virksomhederne. Det er et afgørende rammevilkår for virksomhederne i Danmark, at det offentlige tilvejebringer den arbejdskraft, virksomhederne har brug for. Det viser sig blandt andet i, at en ufaglært medarbejder i Danmark ofte svarer til en faglært i andre lande.

Denne regering holder ikke bare skåltaler om vigtigheden af uddannelse og forskning. Vi gør rent faktisk noget ved det i praksis. Regeringen har i finanslovforslaget afsat 2,9 milliarder kroner mere til uddannelse i 2013.

For det andet skal vi styrke forskning, innovation og iværksætteri. Vi skal styrke samarbejdet mellem forskerverdenen og virksomhederne, så vi får det maksimale ud af nye resultater, løsninger og produktionsformer.

Vi har derfor gjort produktionsforskning til et strategisk forskningsområde, for at højne samarbejdet mellem universiteter, teknologiske serviceinstitutter og virksomhederne. Samtidig er regeringen på vej med en ny innovationsstrategi. 

Vi skal styrke danskernes trang til at starte egen forretning og udvikle nye ideer. Her kan man både sætte ind i Folkeskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser – samt give de studerende konkrete redskaber til at blive iværksættere.
Regeringen har desuden afskaffet iværksætterskatten, så det er endnu et skridt i den rigtige retning.

Uddannelsesminister Morten Østergaard og jeg arbejder på at få flere innovationscentre i udlandet. De skal skabe en platform, hvor danske virksomheder, forsknings- og innovationsmiljøer indhøster og uddeler international viden og innovation – til gavn for vækst og beskæftigelse.

For det tredje skal vi have et moderniseret produktionsapparat. Ny teknologi og bedre arbejdsgange gør virksomhederne mere produktive – og øger trivslen. 

Derfor lancerede regeringen et investeringsvindue med Skattereformen, hvor virksomhederne kan foretage afskrivninger på 115 pct. af investeringen i 2012 og 2013.

For det fjerde vil regeringen styrke konkurrencen i Danmark. For der er ingen tvivl om, at fravær af konkurrence har været et problem i Danmark.

Derfor har vi netop fremlagt en ny konkurrencelov, der skal sikre, at forbrugerne får de bedste produkter til de laveste priser. Det er med til at holde virksomhederne på tæerne, og dét styrker konkurrencen, øger produktiviteten og skaber mere innovation.

For det femte skal vi væk med unødige administrative byrder. Virksomhederne skal bruge deres tid på at drive forretning – ikke på unødvendigt administrativt arbejde.

Danmark er netop kåret af Verdensbanken til det letteste sted i Europa at drive forretning.   Og vi ligger på en 5. plads på Dansk Industris egen liste, mens fx Tyskland er på en 21. plads.

Men vi er endnu mere ambitiøse. Regeringen har nedsat et virksomhedsforum, der løbende skal komme med forslag til yderligere forenklinger, som vil blive gennemført medmindre, der er en god forklaring på det modsatte.

For det sjette skal vi have en veludbygget infrastruktur. Det er virksomhederne og deres medarbejdere afhængige af. Velholdte lufthavne, broer, veje og jernbaner er forudsætningen for, at virksomhedernes produkter kan fragtes fra den ene ende af landet til den anden – og ud af landet. Derfor er vi også i gang med en opgradering af veje og jernbaner samt en elektrificering af togdriften. 

Danmarks digitale infrastruktur er ikke på højde med de bedste. Vi bliver nødt til at se på udbredelsen af fiberoptisk bredbånd til alle egne af landet.

For det syvende skal vi hele tiden optimere den offentlige sektor. For det er ikke bare virksomhederne, der skal holdes på tæerne. Det skal den offentlige sektor bestemt også. Skatteborgernes penge skal bruges optimalt.

I det offentlige skal vi være mere effektive, fjerne de administrative byrder og opbygge stærkere og vedvarende offentlige-private-partnerskaber. Det er nemlig også konkurrenceevne.

Det er også derfor, vi har nedsat Produktivitetskommissionen. Den har fremlagt nogle foreløbige beregninger, som viser, at der er store gevinster ved at øge produktiviteten i den offentlige sektor. Jeg kan ikke forholde mig til dem nu – arbejdet er fortsat i gang – men jeg ser frem til deres konkrete anbefalinger.

Vi skal hele tiden arbejde på at gøre det endnu mere effektivt og finde mere smidige ordninger, der fremmer vækst og beskæftigelse. Og hvis vi ser muligheden for det, skal skatter og afgifter selvsagt sættes ned. Som vi jo har nedsat skat på arbejde med skattereformen. Men det handler ikke kun om skat og afgifter.

For det ottende skal vi have et fleksibelt arbejdsmarked. I Danmark har vi en stolt tradition for, at arbejdsmarkedets parter aftaler de grundlæggende rammer. Arbejdsmarkedets parter udviste stor ansvarlighed ved seneste overenskomst med fokus på vækst og beskæftigelse fremfor lønstigninger.

Samtidig sikrer vores høje grad af økonomisk hjælp ved arbejdsløshed og aktive arbejdsmarkedspolitik en enorm fleksibilitet og dynamik på arbejdsmarkedet, andre lande misunder os.

Vi skal styrke – ikke afvikle som oppositionen lægger op til – den danske model på arbejdsmarkedet.

For det niende skal Danmark føre en aktiv finanspolitik. Det er helt nødvendigt for at få sat gang i økonomien igen.

Derfor har regeringen lanceret en stribe initiativer, der er med til at skabe vækst og beskæftigelse og holde hånden under ledigheden.
Kickstart, udbetaling af efterlønsbidrag, boligaftale, skattereform og kommuneaftalen skaber 10.500 job i år og 21.000 job i 2013.

Energiaftalen vil skabe ca. 4.000 job i 2014 og 2015 og 6-7.000 job hvert år fra 2015-2019. Det er med til at skabe sunde finanser – og samtidig ruste os på et strategisk vigtigt område som grøn teknologi.

* * *

Jeg har et mål om et Danmark, der kombinerer vækst og velstand med et humant og solidarisk samfund. Der er ingen fælles fremgang uden sammenhold. Det gælder også i Folketinget, hvor denne regering har stået for brede forlig og aftaler.

Jeg er også overbevist om, at vi både kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse – og samtidig tilvejebringe løsninger på de største globale udfordringer. Udfordringerne er særligt store i de lande, vi under én overskrift kalder vækstmarkederne. Herfra har vi rådgivere hjemme, som står klar nede ved bordene bag jer.

Derfor vil mit sidste og 10. bud på en styrket konkurrenceevne også dreje sig om et emne, som står mit hjerte nær: Behovet for en offensiv eksportstrategi.

Nærmarkederne vil i mange fremover være dominerende for dansk udenrigshandel. EU27 står for 65 pct. af den danske vareeksport. Hele Europa og USA står for 80 pct. Men det er vanskeligt at afsætte flere varer til lande med 0-vækst.

EU Kommissionen vurderer, at om 5 år vil 90 pct. af væksten foregå uden for Europa. Danmark halter samtidig bagefter lande som Tyskland og Sverige, når det gælder eksport til på de nye vækstmarkeder.

Hvis vi var lige så gode som Tyskland og Sverige til at erobre markedsandel i de 10 vækstlande, som vi har udvalgt under vores vækstmarkedsindsats, ville Danmark i 2011 have eksporteret for 25 mia. kr. mere. Det er mange penge!

Derfor har regeringen prioriteret lanceringen af en strategi for at indhente den manglende eksport på de lovende vækstmarkeder. Kort fortalt: vi skal op i et højere gear!

Hvorfor det? Verdens indbyggertal ventes at vokse fra 7 mia. i dag til over 9 mia. i 2050. Men i modsætning til tidligere er det ikke ensbetydende med stigende fattigdom. Middelklassen ventes at stige fra i dag 1,8 mia. personer til 3 mia. frem mod 2030. Alene i Kina er mere end 400 millioner de seneste 30 år løftet ud af fattigdom, og udviklingen fortsætter.

De bor ikke længere i en lerhytte – og de spiser heller ikke kun ris morgen, middag og aften. De har fået penge på kreditkortet. De vil have kød og fisk, rødvin og bøffer, biler og flyrejser. De flytter også ind til byerne. I 2050 vil ca. 70 pct. af verdens befolkning bo i byområder.

Alt det lægger pres på klodens ressourcer – og forøger udslippet af drivhusgasser. Det betyder pres på naturressourcer, energiforsyning, vand og mad. Det er naturligvis en kæmpe udfordring for klodens ressourcer. Og vi skal gøre vores for at afhjælpe problemerne.

Dansk erhvervsliv står inde med mange avancerede og højteknologiske løsninger, og ved at tilbyde dem skaber vi samtidig arbejdspladser i Danmark.

Tænk på, hvad den globale udvikling betyder alene på sundhedsområdet. Millioner af mennesker kan nu efterspørge sundhedsprodukter, som de ikke tidligere har haft økonomiske forudsætninger for at kunne købe.

Den stigende efterspørgsel udgør et enormt potentiale for dansk eksport og dermed flere danske job. Det er én af grundene til, at regeringen gør en indsats for at hjælpe danske virksomheder med at komme ud på vækstmarkederne.

* * *

Dansk økonomi har brug for at få mere gang i SMVernes eksport – Jeres eksport. Det er derfor, I er her i dag. Den særlige indsats for at få flere virksomheder ud på vækstmarkederne sker i tæt dialog med erhvervslivet. Vi har haft stor nytte af de råd og anbefalinger, vi har fået fra jer – de danske virksomheder. Det ser man også i strategierne.

For at hjælpe jer ud på vækstmarkederne gør vi blandt andet følgende:
1. Vi har afsat ressourcer til jeres deltagelse i fremstød til vækstmarkederne.
2. Vi har afsat ressourcer til vores programpakker for SMVer, der er skræddersyet vækstmarkederne. Bl.a. Vitus der hjælper helt indtil den første ordre.
3. Vi er ved at skabe et nyt koncept, som vi kalder strategiske virksomhedsalliancer. Det skal gøre en gruppe af danske virksomheder i stand til at gå ind på nye markeder eller deltage i udbud på vækstmarkederne, som de på egen hånd kan have svært ved.
4. Vi styrker rådgivningen om finansiering - både på udvalgte markeder og i form af et rådgiverteam i København i samarbejde mellem EKF og Eksportrådet.

SMVere har et kæmpe vækstpotentiale. Vi er som nation kendt for værdier som livsglæde, varme og humor, men vores erhvervsliv er også kendt for innovation, effektivitet og pålidelighed. Lad os kombinere disse private og erhvervsmæssige værdisæt og bruge det i vores erhvervsliv.

Når vi kan sælge Danmark på gode værdier, så gør vi et godt indtryk. Og det er dét, vi skal brande danske SMVer på i udlandet og specielt på vækstmarkederne, hvor der er mange om buddet.

Det er jer og jeres virksomheder, der skal være med til at løfte dansk eksport de næste år. Vi kan som danskere være stolte af virksomheder som Novo, Lego og Grundfos. Men det er vigtigt, at I – SMVerne – også vinder markedsandele og også tager ud på eventyr. Så er det jer, der bliver de danske flagskibe.

Tusind tak til Hardy og Michael for at de ville lægge lokaler til i dag, det er virkelig pænt af jer. Og meget interessant at besøge en spændende og international virksomhed som jeres og høre mere om jeres erfaringer.

Tak for at I ville høre på mig.


Handels- og investeringsministerens tale ved overrækkelsen af Vitus-prisen til de to største eksportsucceser på hold 3 og hold 4


Og så fortsætter jeg lidt endnu – nemlig med overrækkelse af Eksportrådets Vitus-pris.

Vitus er et af Eksportrådets programmer for små og mellemstore virksomheder. Programmet henvender sig til virksomheder med et særligt højt vækstpotentiale, og formålet er at åbne nye markeder og sørge for en effektiv og hurtig kickstart af eksporten for de deltagende virksomheder. Vi har opkaldt programmet efter den store danske opdagelsesrejsende Vitus Bering, fordi vi sammen med virksomhederne har store ambitioner om at finde og erobre nye markeder.

Essensen i Vitus-programmet er en nøje planlagt eksportplan for det marked, virksomheden ønsker at eksportere til. Programmet gennemføres i et tæt samarbejde mellem virksomheden og en eksportrådgiver, som befinder sig på det valgte eksportmarked. Ambitionen er, at virksomheden skal have et så solidt fodfæste på det nye eksportmarked, at de første eksportordrer er underskrevet inden for bare ni måneder.

Siden sidste år, hvor vi uddelte Vitus-prisen første gang, har vi fået yderligere tyve virksomheder i mål. 13 ud af de 20 har fået ordrer. Og det er jo dét det hele drejer sig om. Konkrete eksportordre på nye markeder samt beskæftigelse i Danmark.

Vi har sammen med programmets ekspertpanel fundet de største eksportsucceser fra Vitus hold 3 og Vitus hold 4 frem. Og ud af disse er der særligt to, der skiller sig ud:

[NTF-Aalborg – deltager på hold 3].
NTF-Aalborg A/S er en moderne produktionsvirksomhed med kernekompetencer inden for innovativ forarbejdning af kundetilpassede løsninger i rundstål, net, og tråd til industrien.

Virksomheden har opnået stor succes i Sverige på de ni måneder. Blandt andet har virksomheden indgået en partnerskabsaftale med en stor svensk virksomhed, som er en global aktør inden for forskellige industrisegmenter. NTF-Aalborg repræsenterer en branche under pres, og formår alligevel at åbne eksportmarkederne. Hertil har den målrettede indsats også skabt ordrer på andre markeder som Finland, England og Frankrig. Effekten i Danmark i form af bl.a. produktionsjob er også en god nyhed. Virksomheden har nu ansat en eksportmedarbejder og yderligere fem medarbejdere i produktionen i Danmark.

Samarbejdet med en svensk virksomhed har skabt flere ordrer til NTF-Aalborg i nye lande som Finland, England og Frankrig, og virksomheden har nu ansat en eksportmedarbejder og yderligere fem medarbejdere i produktionen i Danmark.


[Støtek Danmark ApS – Deltager på Vitus hold 4].

Støtek Danmark udvikler, producerer og sælger aluminiums-støbeovne med et unikt doseringssystem kombineret med ekstrem isolering af ovnene, hvilket giver kunderne store energibesparelser.

Støtek Danmark har opnået stor succes i USA på ni måneder, herunder salg til centrale kunder i flere stater. Der er tale om ordrer i et betydeligt omfang. Støtek Danmark har ansat en ny projektchef i Danmark og den første sælger i USA.

Må jeg derfor bede Jørgen Ravn fra NTF-Aalborg – Vitus hold 3 og Per Høegh Støtek Danmark - Vitus hold 4, om at komme herop og modtage Vitus-priserne.

Tillykke til NTF-Aalborg og Støtek Danmark, men også til de øvrige Vitus-deltagere. I har alle styrket jeres forretning, og bidrager også på forbilledlig vis til vækst og beskæftigelse i Danmark.