Spring til indhold

Handels- og investeringsministerens tale til Viborgegnens Erhvervsråd den 8. februar 2012 via videolink

DET TALTE ORD GÆLDER

Tak til Henrik og tak til Viborgegnens Erhvervsråd for at arrangere dagens møde her i Bjerringbro. Jeg er rigtig glad for at være med her i dag.

”Broen ved Bjerring” var starten til det trafikknudepunkt, hvor byen Bjerringbro opstod. Ifølge anekdoten startede det hele med en vandmølle. Med etableringen af jernbanestationen i 1863 tog byens udvikling fart i de smukke, jyske omgivelser her tæt på Gudenåen.

Når man i dag siger Bjerringbro, tænker de færreste dog på en bro, en vandmølle eller på Gudenåen. Byen Bjerringbro får de fleste af os til at tænke på cirkulationspumper, dykpumper, centrifugalpumper. Kort sagt pumper. Og dermed på Grundfos.

Min tale til jer i dag kommer til at handle om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Jeg ser det nemlig som min fornemmeste opgave at give et godt og realistisk svar på det spørgsmål. Hvor skal pengene til fremtidens danske velfærdssamfund komme fra? Hvilke tiltag – politisk og økonomisk – bør vi sætte i gang nu for at sikre, at vi også om 10, 20 og 30 år lever i et trygt og stærkt velfærdssamfund? Er der brug for en holdningsændring hos os danskere for at nå det mål? Det handler min tale om i dag. Og her er virksomheden Grundfos et glimrende eksempel på, hvordan de spørgsmål kan besvares i praksis. Vi står overfor en konkret global udfordring om at sikre rent vand til alle og til alle formål. Vi har en dansk virksomhed, der skaber avancerede produkter, der kan tackle den udfordring. Og det gør den tilmed i en benhård global konkurrencesituation og i en vanskelig økonomisk situation for Europa som helhed. Det er rigtig godt gået! Det kan ikke siges meget anderledes. 

Grundfos har udviklet så stor viden, ekspertise og know-how, at Danmark har opbygget en international styrkeposition netop på de områder, som Grundfos beskæftiger sig med. Grundfos er innovativ og søger ud på de nye markeder, hvor vækstraterne er højst.

Og Grundfos er del af en klynge af virksomheder, som i kraft af deres kompetencer er i stand til at trække udenlandske investeringer til Danmark.

Kort sagt: Grundfos skaber arbejdspladser - mange arbejdspladser til glæde for væksten og beskæftigelsen. Og dermed til glæde for det danske velfærdssamfund. Men for at vi kan skabe endnu mere vækst og tiltrække endnu flere investeringer er vi nødt til at realisere visionen om Det Åbne Danmark.

Den vision har vi desværre ikke forfulgt de seneste 10 år. Under den tidligere regering blev Danmark et mere lukket land. Den udvikling er standset nu. Den nye regering har fjernet grænsebommene, og vi sender et klart signal om, at vi vil vores omverden, og at vi vil, at vores omverden kommer til os.

Men vi skal mere end blot fjerne fysiske grænsebomme. Vi skal ned og berøre det danske mindset. Vi skal gøre Danmark klar til globaliseringen, og det skal blandt andet ske gennem uddannelse – lige fra folkeskolen til universiteterne.

Det er uddannelse, der tilfører os de styrker, som vi skal leve af i en globaliseret verden. Uddannelse giver den bedste grobund for innovation. Uddannelse kombineret med den danske tradition for godt købmandskab og et skarpt blik for at tjene penge på en god idé, er en stærk, men også en nødvendig ballast at have med i bagagen for, at vi kan klare os i den internationale konkurrence fremover.

Vi skal tænke nyt, og vi skal være konkrete. Hvorfor for eksempel ikke allerede i folkeskolen tilbyde kinesisk? Og ikke bare det kinesiske sprog, men også kinesisk kulturhistorie. Vi skal også være langt bedre til at udnytte de ressourcer, der allerede er i Danmark. Her tænker jeg blandt andet på nydanskerne.

Jeg støtter også ideen om, at alle danske studerende på en længerevarende uddannelse skal have mindst ét udenlandsophold i løbet af studietiden. Og de behøver ikke alle sammen tage til USA. Vi har brug for, at en ny generation af unge med kendskab til Brasilien, Indien, Sydafrika og Kina.

Danmark har tidligere stået godt i "uddannelseskapløbet". Men det har ændret sig. For eksempel lå danskere i alderen mellem 45 og 54 år tidligere i top 5, når man så på, hvor mange af dem, der havde en videregående uddannelse. Men vi er sakket bagefter. Lande som Canada, Korea og Japan har de sidste 15 år overhalet os med flere længder.

Desværre er der også kedelige indikationer på, at mange ikke lærer nok i folkeskolen. Det er der mange forskellige grunde til, som der skal og vil blive taget hånd om. For nødvendigheden af en faglig stærk og velfungerende folkeskole er ikke til at tage fejl af. Som land har vi simpelthen ikke råd til, at mange unge forlader folkeskolen uden en solid faglig platform til deres videre uddannelse. Det går bare ikke!

Der er også brug for, at navnlig den unge generation bliver mere orienteret mod en erhvervskarriere. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at hvis man i dag gik ind i et klasseværelse på Copenhagen Business School og spurgte de studerende, hvilket job de gerne ville have efter uddannelsen, så ville mange formentlig svare, at de gerne ville ind i det offentlige. Til det ville jeg svare, at jeg da gerne ville have dygtige embedsmænd i mit ministerium, men jeg ville også spørge: ”Hvorfor vil I ikke hellere starte jeres egen virksomhed - med jer selv eller med et par af vennerne?” Danmark har brug for flere unge med gå-på-mod og en brændende ambition om at starte sin egen virksomhed. En stærkere iværksætterånd ikke mindst hos de unge vil være en saltvandsindsprøjtning for dansk økonomi og derved for finansieringen af vores velfærdssamfund.   

Visionen om Det Åbne Danmark lyder ikke kun godt på papiret. Der er også penge i den. Tag for eksempel turismen til Danmark. Det er et område, som vi gør alt for lidt ud af. Man har beregnet, at åbningen af en daglig flyafgang fra Rusland til Danmark vil betyde 125 mio. kr. pr. år i øget omsætning for turisterhvervet. Det er mange penge. Forhåbentlig får vi snart daglige flyafgange til Rusland. Jeg er utrolig glad for, at der nu åbnes to nye daglige ruter fra Kina til Danmark.

Èt af mine mål er at få endnu flere flyruter åbnet op til Danmark. Vi har allerede en succes på denne konto: BlueOne, og jeg arbejder på at få flere selskaber til at åbne nye ruter til Danmark.

Jeg ved, at mange af jer i erhvervslivet vil indvende, at der jo også her er en sammenhæng med visumreglerne. Tro mig – jeg har hørt jeres budskab. Jeg arbejder på det!

Kære Erhvervsråd, det er ingen hemmelighed, at mange af fremtidens arbejdspladser vil blive skabt på de store vækstmarkeder, som næsten alle geografisk ligger langt væk fra Danmark. Vækstmarkeder, som ligger tæt på Danmark, er i geografisk forstand kun Rusland, Tyrkiet og Polen. Dem skal vi selvfølgelig bearbejde, ligesom vores traditionelle nærmarkeder, men væksten kommer nok overvejende til at ske længere væk fra Danmark.

Det er en kliché, at verden er i forandring. For det er den jo altid. Ikke desto mindre er det sikkert, at det globale økonomiske og politiske tyngdepunkt flytter sig i disse år. Særligt rykker tyngdepunktet mod Asien.

De fire BRIK-lande - hvoraf de to er Kina og Indien - ventes at overhale G7-økonomierne inden for 20 år. Allerede indenfor de næste 10 år vil Kina med stor sandsynlighed blive verdens største økonomi. I 2050 kan førstepladsen være overtaget af Indien.

Disse forskydninger har betydning for Danmark. Vi vil i fremtiden ikke længere være begunstiget af, at det globale politiske, økonomiske, finansielle, ja sågar kulturelle centrum ligger lige rundt om hjørnet her i Europa.
Et problem er, at vi de seneste år er sakket bagud i forhold til flere europæiske lande med hensyn til at eksportere til vækstmarkederne.
Hvis vi sammenligner med Sverige og Tyskland, var eksportefterslæbet i 2010 på i hvert fald 10 mia. kr.

Det skal vi have rettet op på, for potentialet på de store vækstmarkeder er enormt. Selv hvis vi ikke gør en ekstra indsats, vil en betydelig del af væksten i den danske vareeksport de næste år komme fra vækstmarkederne. Men vi skal selvfølgelig gøre en ekstra indsats. 

Andelen af den samlede danske eksport, der går til de fire BRIK-lande, altså Brasilien, Rusland, Indien og Kina, er de seneste seks år øget med et ½ procentpoint hvert år. Andelen er nu oppe på syv-otte procent, så der er stadig et stort potentiale. Fortsætter den udvikling, vil vareeksporten til BRIK-landene være steget med ca. 20 mia. ekstra årligt om fem år.

Men hvad nu, hvis vi gør en ekstra indsats for at komme ind på markederne i netop disse fire lande? Hvis vi bliver endnu dygtigere, så vi indhenter eksportefterslæbet til for eksempel Sverige og Tyskland? Hvis vi forestiller os, at vi de næste fem år øger andelen af vores vareeksport til BRIK-landene med én procentpoint om året - i stedet for ½ procentpoint om året, hvad sker der så? Ja, så vil vi tjene 40 mia. kr. ekstra i vareeksport.

Og det er altså mange penge! Samtlige kommunale udgifter til hele den danske folkeskole var i 2011 på 51,5 mia. kr. Med andre ord: Hvis vi øger BRIK-landenes andel af den danske vareeksport med et halvt procentpoint, vil den ekstra vareeksport til de fire BRIK-lande næsten svare til udgifterne for den samlede danske folkeskole.  Tænk lige over det et kort øjeblik.

Og i modsætning til de traditionelle nærmarkeder, hvor der i de fleste lande kun er beskeden vækst, så er den ambition faktisk mulig på vækstmarkederne.

Det er også én af grundene til, at jeg i efteråret igangsatte arbejdet med at udvikle strategier for BRIK-landene. Dem lancerer jeg sammen med erhvervs- og vækstministeren her til foråret.

Vi vil nemlig have flere danske virksomheder ud på vækstmarkederne. Derfor identificerer vores strategier helt konkrete indsatsområder, hvor Danmark vil stå særligt stærkt i de fire BRIK-lande. Dernæst tager regeringen nogle nye initiativer, som skal bistå de danske virksomheder i deres ønske om at komme ud på markederne.

Men lad mig med det samme indskyde, at mit fokus på vækstmarkederne ikke betyder, at vi skal gøre mindre på vores nærmarkeder. Tværtimod! Vi skal fortsætte det store engagement på nærmarkederne, som er grundlaget for det danske velfærdssamfund. I dag går ¾-dele af den danske vareeksport til Vesteuropa, Den eksport skal vi naturligvis fastholde. .

Det er imidlertid vigtigt, at vi ikke kun fokusere på eksport, men også sikre, at de danske virksomheder har adgang til de førende forsknings- og innovationsmiljøer. De danske innovationscentre er klar til at agere den forlængede arm for virksomhederne gennem de internationale innovations hot spots. Her kan virksomhederne opnå adgang til ny viden, nye metoder, nye lokale forsknings- og udviklingsnetværk. Hermed kan vi styrke den innovation , der er en forudsætning for langsigtet succes på eksportmarkederne.
Kære erhvervsfolk, jeg møder jævnligt ledere af små og mellemstore danske virksomheder, som egentlig gerne ville tage skridtet og starte med at eksportere til markeder uden for Danmark. Men en direktør for en mindre dansk virksomhed har ofte så travlt, at det kan virke uoverskueligt for ham og hans nærmeste medarbejdere at afse tiden til at tage springet. Det er måske en problemstilling, som flere af jer kender til.

Her kan vi fra regeringens side gøre mere for at bistå disse virksomheder. Lad mig blot pege på tre områder, hvor jeg vil gøre en ekstra indsats:

For at få flere SMV’er til at eksportere mere og at få dem længere ud på vækstmarkederne leverer Eksportrådet via ordningerne ”Eksportstart Vækst” og ”Vitus Vækst” skræddersyet og individuel rådgivning til de små- og mellemstore virksomheders eksportsatsninger på de fjerne vækstmarkeder. Disse ordninger vil vi fortsætte med, og vi vil gøre dem endnu bedre.

For det andet vil vi se mere på konsortier. Vi ved, at større internationale projekter kræver muskler og tidlig identifikation. Vi vil hjælpe virksomhederne til at levere systemløsninger af skræddersyede danske kompetencer, hvor store virksomheder trækker SMV’erne med sig. Vi vil hjælpe med tidligt at afdække mulighederne. Denne konsortietilgang skal kobles til de netværk og klynger inden for grøn teknologi, vand, og velfærds- og sundhedsteknologi - områder, hvor Danmark står stærkt.

Der er behov for, at virksomhederne i større grad samarbejder om at udnytte globale afsætningsmuligheder. Konkret ville mange små virksomheder kunne få stor gavn af samarbejdet med eksempelvis en markedsleder på vandområdet, som Grundfos.

For det tredje har virksomhederne stor glæde af sektoreksperter på ambassader og handelskontorer. Vi vil sikre, at de i endnu højere grad er placeret dér, hvor efterspørgslen er. Samtidig har de lokale medarbejdere den største forståelse for lokal kultur, lokale normer og lokale barrierer på de enkelte markeder.

Men for at kunne eksportere har selv de mest veldrevne SMV’er, og alle andre virksomheder for den sags skyld, jo brug for kapital. Nogle få er så heldige, at de selv kan finansiere deres projekter. Men langt de fleste har brug for investorer eller en venlig bank. Desværre må vi sige, at mange gode projekter strander her.

I de gode år var det nemt at få lån. Også lidt for nemt nogle gange. Mange gange blev der lånt til fornuftige projekter, men også til nogle tvivlsomme projekter af og til. Nu er banker og finanshuse imidlertid blevet langt mere tilbageholdende. Jeg ved godt, at de selv siger, at der er finansiering til alle gode projekter, men jeg hører noget andet fra erhvervslivet. Dét er et problem.

Bankerne og finanshusene må træde i karakter. Formålet med den finansielle sektor er jo at formidle kapital fra opsparing til til investeringer. Kapitalen skal ikke bare være på ferie i Nationalbanken.

Lad mig understrege, at jeg på ingen måde er ude på hævn. Men vi skal sikre, at den finansielle sektor fungerer sundt. Derfor skal reguleringen af den finansielle sektor sikre en ramme, der ikke hæmmer udlån. Det er en debat, som jeg gerne bidrager til i den kommende tid.

I programmet til dagens seminar lægges der op til, at jeg skal tale om prioriteter. Det er et emne, som vi drøftede meget i mine første 100 dage som minister. Konklusionen for mig var, at vi på flere områder har danske spidskompetencer, der giver svar på de globale udfordringer.

Derfor har jeg også præsenteret mit bud på fem fremtidige satsningsområder for Danmark. Det er: 1) miljø og vand, 2) sundhed- og velfærd, 3) klima og energi, 4) oplevelsesøkonomi og de kreative erhverv, og 5) bæredygtige fødevarer.

Jeg har understreget, at det ikke betyder, at vi fra regeringens side vil fastlægge, hvilke virksomheder eller hvilke teknologiske løsninger, der skal skabe vækst og beskæftigelse. Men det er i disse brancher, at vi skal gøre en ekstra satsning.

Det indebærer blandt andet etablering af forpligtende partnerskaber mellem det offentlige, erhvervslivet og forskningsinstitutioner. Vi skal blive bedre til at omsætte innovativ forskning til forretning. Og så skal vi langt mere aktivt spille sammen hjemme og derude på markederne, for eksempel gennem konsortier.

Et godt eksempel er lufthavnskonsortiet i Kina. Her er en række små og store danske virksomheder, med ambassadens hjælp gået sammen for at kunne byde ind med underleverancer til de mange nye lufthavne, der skal bygges i de kommende år.

Et andet eksempel med et lokalt islæt er fjernvarmeområdet. Her har Danish Board of District Heating sammen med blandt andet Danfoss, COWI, Løgstør Rør og Grundfos gjort en fælles indsats for at markedsføre og sælge fjernvarme løsninger til kinesiske byer og bydele. Det skal vi have langt mere af inden for mange forskellige sektorer og brancher. Det er én af vejene frem. 

Jeg har talt en del om eksporten. Det er dog kun den ene side af mønten. Det er naturligvis også vigtigt at se på, hvordan vi skaber øget beskæftigelse her i Danmark. Det gør vi bl.a. ved at tiltrække mere kapital.

Vi har lige talt om vækstlandene. Lad mig starte med at sige, at de ikke kun er aftagere af danske produkter. Mange store virksomheder på vækstmarkederne internationaliserer sig – og her er Danmark et attraktivt investeringsland. Internationalisering skaber arbejdspladser i Danmark til gavn for dansk økonomi og lønmodtagerne.

Gennem de seneste 7-8 år er vækstmarkederne begyndt at spille en væsentlig rolle som investorer. BRIK-landenes andel af de globale udgående investeringer er vokset fra to procent i 2002 til elleve procent i 2010. Det afgørende nye er Indiens fremkomst som kilde til udgående investeringer og ikke mindst Kinas stærkt stigende andel af globale udgående investeringer.

Mens det generelle niveau for indgående udenlandske investeringer stort set har stået stille siden 2003, har Danmark i de senere år heldigvis formået at tiltrække flere investeringer fra BRIK-landene. Særligt investeringer fra Kina er vokset betydeligt. De indgående investeringer fra BRIK-landene ligger dog fortsat på et beskedent niveau og udgør blot én procent af de samlede indgående investeringer. Det kan vi gøre bedre. 
Vi forventer, at tendensen fra de seneste år vil fortsætte. Derfor vil BRIK-landene og de øvrige vækstmarkeder øge deres andel af de globale udadgående investeringer.

Danmark kan og skal som sagt have endnu mere ud af vækstmarkederne og deres store og stigende potentiale som investeringskilder. Regeringen vil derfor styrke investeringsfremmeindsatsen på vækstmarkederne. Her skal billedet af Danmark og af de danske styrkepositioner markedsføres for at tiltrække udenlandske investorer til at placere forskning og udvikling, produktion og arbejdspladser i Danmark. Jeg og andre ministre vil gå forrest i denne indsats.

Vi ser nu på mulighederne for en styrkelse af indsatsen på udvalgte vækstmarkeder, særligt i Asien. Konkret handler det om at få investeringsrådgivere ud på markedet og opsøge de potentielle investorer.

Vi skal sikre, at Danmark også er på radaren, når de skal oprette salgskontorer, forskning & udvikling og mange andre typer af international ekspansion.

Vi har allerede eksempler på, hvor mange arbejdspladser det kan udløse, når de udenlandske virksomheder vælger Danmark. Fra Kina har vi for eksempel fået vindmølleproducenten Envision, som i 2008 åbnede en mindre udviklingsafdeling i Danmark. Nu er de ca. 30 ansatte i Silkeborg, som skal i gang med at teste Envisions nyeste danskudviklede vindmølle her i Danmark.

Det handler igen om åbenhed. Vi skal behandle udenlandske og danske virksomheder ens. Jeg ser for eksempel ikke noget problem i, at Envision netop har modtaget støtte fra Højteknologifonden til endnu et udviklingsprojekt i Danmark. Tværtimod. Hvis Envision ikke havde valgt at placere sig i Danmark, var udviklingen bare sket i andre lande.

Når jeg i slutningen af denne måned tager til Japan og Kina, vil jeg mødes med flere virksomheder i begge lande for at fortælle om Danmark som investeringsland. Jeg vil gøre [næsten] alt for at åbne deres øjne for mulighederne i Danmark og for, hvordan de kan deltage i de danske kompetenceklynger til gavn for dem og til gavn for vækst og arbejdspladser i Danmark.

Kære erhvervsråd, kære erhvervsfolk, jeg har talt længe nu, og jeg holder op lige om lidt – bare rolig, men jeg vil gerne runde af med følgende udgangsbøn til jer. Jeg har i dag forsøgt at skitsere de tiltag og de reformer, som jeg mener, at der er brug i Danmark, hvis vi med ro i sjælen skal besvare det store spørgsmål om, hvad vi skal leve af fremtiden. I er sikkert enige med mig i, at det er et helt centralt - ja måske det mest centrale spørgsmål, som vi danskere kan stille os selv i 2012. At stille spørgsmålet, at trække perspektiverne ordentligt op og at analysere grundigt på løsningsmulighederne er imidlertid kun det første skridt. Det er fælles ansvar som regering og som erhvervsliv. Det næste skridt bliver dog endnu vigtigere. At føre de tiltag og de reformer, som er nødvendige, ud i livet på en effektiv og ansvarlig måde. Skridtet fra ord til handling bliver afgørende. Kun derved kan vi øge sandsynligheden for, at vi ikke om 10, 20 og 30 år stadig sidder og diskutere med os selv, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Til den tid har vi forhåbentlig fundet svaret og er i fuld gang med at høste frugterne af, at vi fandt svaret i 2012, 13 eller 14. Og hellere i år end næste år eller næste år igen.        

Tak for I ville høre på mig.