Spring til indhold

Tale til Global Match den 15. maj 2013

Handelsminister Pia Olsen Dyhrs tale til Global Match den 15. maj 2013

KUN DET TALTE ORD GÆLDER:

Jeg er glad for at se så mange repræsentanter for danske virksomheder, Eksportrådets vigtigste kunder og samarbejdspartnere.
Global Match er en ideel mulighed for jer til at få gang i nye eksporteventyr ved hjælp af danske ambassader og generalkonsulater. De kan nemlig hjælpe jer derud hvor væksten er. Det er derfor, vi er her i dag.

Vi danskere tager det normalt for givet, at vi er blandt verdens rigeste. Men er det en naturlov? Nej! Hvem der klarer sig bedst i morgendagens konkurrence, afhænger af de valg og beslutninger, vi træffer i dag.

Man skal træffe de rigtige politiske valg. Det er ikke lige meget, hvad vi beslutter inde på Christiansborg. Min vision er at efterlade et endnu bedre Danmark til mine børn, end jeg selv arvede fra mine forældre.

Derfor er de centrale spørgsmål, hvordan vi bruger vores knappe ressourcer mest effektivt. Og hvordan vi skaber det bedste grundlag for dansk erhvervsliv og konkret støtter jeres eksportstrategier.

Lad os derfor starte med at spørge: ”Hvad er det for en verden, vi skal forholde os til?”
Alt tyder på, at Kina, USA og Indien vil være de tre største økonomier i 2050. Og i dén rækkefølge.

Der vil være færre europæiske lande på listen over top-20 økonomier, som til gengæld vil rumme flere af de lande, vi i dag kalder ”de nye vækstøkonomier”: Indonesien, Tyrkiet, Mexico, Brasilien vil næsten helt sikkert være på listen. Og måske finder vi også lande som Vietnam, Bangladesh og Nigeria.

Nøjes vi med kun at se på de næste fem år, så ventes 33% af den globale vækst alene at komme fra Kina. 11% fra Indien. 3% fra Brasilien og 3% fra Rusland. Altså: nøjagtigt halvdelen af verdens vækst vil de næste fem år komme fra de fire BRIK-lande - og altså alene en tredjedel fra Kina.
Der er tale om en ændring af det globale økonomiske system af historiske dimensioner.

Hvad betyder dette verdenshistoriske skred så for Danmark? En hel del!
Omfanget af eksporten svarer i dag til mere end 50 pct. af vores samlede økonomi - altså bruttonationalproduktet. Eksporten kaster omkring 700.000 job af sig.
Problemet er, at Danmark halter bagefter vores nærmeste konkurrenter, når det gælder vækstmarkederne.
Hvis vi var lige så gode til at erobre markedsandele på vækstmarkederne som Sverige og Tyskland, ville vores eksport i 2011 have været 25 mia. kr. større. Det er altså mange penge!

Heldigvis er der lyspunkter. I 2012 brød vi kurven. Vores eksportefterslæb i forhold til Sverige og Tyskland blev reduceret med 6 mia. kr. til 19 mia. kr.
Hvis vi vil sikre det økonomiske grundlag for at udvikle vores velfærdssamfund yderligere, skal vi have bedre fat i de nye vækstmarkeder - især i Asien, for det er herfra, væksten først og fremmest kommer.
Vi er pisket til at gøre os godt gældende på disse markeder, så vi får del i væksten derude.

Og så drejer det sig ikke kun om økonomi, men også politik. Vi er tvunget til at skabe tættere kontakter til de nye globale magtcentre.

Betyder det, at vi skal fjerne fokus fra vores traditionelle nærmarkeder - i Europa og USA? Nej – selvfølgelig ikke.
Cirka 62 pct. af dansk eksport gik i 2012 til EU-landene. Vores traditionelle markeder i Europa og USA vil i mange år fremover spille en dominerende rolle for dansk udenrigshandel.
Eksportrådet bistår rigtig mange danske virksomheder, der vil etablere sig på nærmarkederne. Og med god grund. Vi anbefaler danske virksomheder, at de først etablerer sig på nærmarkederne, før de kaster sig ud på de langt mere krævende fjernmarkeder.

Men - dér, hvor vi fra politisk hold gør størst forskel, dét er på vækstmarkederne. For det er her, at der er behov for politiske kontakter, dialog og tættere samarbejde med myndigheder. Netop fordi økonomien er langt mere styret af staten.
Og så er det samtidig her, at det kommercielle potentiale på langt sigt er størst.
Kort sagt: Vi skal have et bedre fodfæste på de nye markeder, uden at vi taber andele på vores traditionelle markeder i Europa og USA. Det er vores opgave i en nøddeskal. 

Det er altid godt at sætte sig selv ambitiøse mål. Der skal være noget at strække sig efter og måle sine resultater op imod. Det har vi gjort.
Helt konkret har vi sagt, at vores indsats skal føre til, at vareeksporten til de 10 udvalgte vækstmarkeder øges med mere end 50 pct. over de næste 5 år.
Vi har fastsat et mål om, at Danmark skal bevare sin relative markedsandel i forhold til de bedste EU-lande på vækstmarkederne. 

Og hvad gør vi så konkret for at hjælpe jer – og dermed for at nå vores ambitiøse målsætning?
I maj 2012 offentliggjorde vi den overordnede vækstmarkedsstrategi. Den blev udviklet i tæt dialog med erhvervslivet.
Og den har nu udmøntet sig i strategier for de fire BRIK-lande og for seks udvalgte andenbølgelande: Det er Indonesien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Vietnam og senest Mexico.
Vi har i tæt samarbejde med erhvervslivet identificeret og adresseret de vigtigste udfordringer på vækstmarkederne. Det drejer sig om myndighedernes centrale rolle i økonomien, adgang til eksportfinansiering, handelsbarrierer, kulturforskelle, sprog og korruption.
Vi har hævet kadencen på officielle besøg. I 2012 var der 38 ministerbesøg til de 10 udvalgte vækstmarkeder. Til sammenligning var der 16 i 2011.
Oplysning om og adgang til finansiering er ét centralt område for mange af jer virksomheder, og derfor har Eksportkreditfonden kraftigt øget sine kautioner og kreditter.
Udover at udvide eksportlåneordningen har vi også etableret et rådgivningsteam for finansiering i København og ansat specialiserede finansieringsrådgivere på danske repræsentationer på flere af vækstmarkederne.
Ordningen skal bistå danske virksomheder på vanskelige markeder, hvor de hidtil har set sig udkonkurreret af lande, der har haft større fokus på at tilbyde eksportfinansiering.

Desuden har vi afsat flere midler til SMVerne til indsatsen på vækstmarkederne: det har vi gjort gennem programmerne Eksportstart Vækst og det mere avancerede Vitus Vækst.
Også 50% af fremstødsmidlerne er øremærket til vækstmarkederne.

For danske virksomheder er det afgørende med god rådgivning om det lokale marked. Især for SMVerne. Derfor har vi også øget antallet af lokalt ansatte sektorspecialister på de danske ambassader og handelskontorer.
Vi styrker også samarbejdet med erhvervslivet om at banke på de helt rigtige døre. Vi ved, hvad det betyder at gå forrest og vise det gode, konkrete eksempel på, hvad dansk erhvervsliv kan levere.

Fx har vi indenfor energisektoren indledt et samarbejde med myndighederne i Kina. Jeg var i Kina i februar sidste år, hvor jeg åbnede det dansk-støttede kinesiske vedvarende energicenter. Kineserne ser til danske løsninger. Vi har en lovgivning og et offentligt-privat samarbejde, som kineserne er interesseret i at lære af.
Vores interesse er ikke bare, at det skaber muligheder for danske virksomheder - det gør det også!
Samtidig kan vi bidrage til at sænke CO2-udslippet og skabe en klode, som vi også kan være bekendt at overlade til vores børn.

Vi har arbejdet hårdt på at nedbryde barrierer. Det er sket både i EU-sammenhæng og i WTO. Og vi har brugt vores EU-formandskab.
Derudover har vi i forbindelse med ministerbesøg taget konkrete virksomhedssager op overfor myndighederne.
Fx har jeg i Kina taget en række konkrete sager op med min tidligere kinesiske kollega, Chen Deming. Og det har faktisk ført til, at vi har løftet flere konkrete udfordringer for danske virksomheder.

Men som jeg nævnte før, handler det ikke kun om vækstmarkederne, for det er ikke alle virksomheder der er klar til det. Det handler også om volumen.
Og der er ingen tvivl om, at de største danske eksportmarkeder også i fremtiden vil være vores traditionelle nærmarkeder og USA.
Derfor er jeg også meget optaget af, hvordan vi fastholder vores markedsandele på de største markeder. Og vi overvejer faktisk lige nu, hvordan vi kan styrke indsatsen yderligere – bl.a. i USA, Japan og Tyskland. Det kommer I til at høre mere om.

Alle skal gøre en ekstra indsats for at vi kommer i mål. Også virksomhederne har opgaver foran sig. I skal bidrage med investeringer i nye eksporteventyr og i højteknologiske og videnbaserede løsninger, som adresserer de globale udfordringer og dermed styrker konkurrenceevnen.

Til gengæld vil regeringen sikre, at virksomhederne får de bedste rammer for at drive virksomhed. Og det har vi netop bevist med Vækstplan DK.

Så lad mig kort ridse op, hvad det er vi har gjort for jer med aftalen:
Vi har reduceret virksomhedsafgifter på energi betydeligt og skabt bedre adgang til finansiering og likviditet gennem længere momskredittid, vækstlån, vækstkautioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye eksportgarantier fra Eksport Kredit Fonden.
Selskabsskatten reduceres gradvist til 22 pct. i 2016.
Og der er endnu flere konkrete lempelser for de små og mellemstore virksomheder. Der indføres fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring og for de ansattes sygedagpenge og arbejdsskadeforsikringer.
Endelig styrker regeringen arbejdet med eksportfremme med aftalen, og så er der afsat 2 mia. kr. til yderligere lempelser til erhvervslivet, næste gang virksomhedernes rammevilkår skal forbedres.

Med alle disse forbedringer in mente er scenen sat for dagens netværksseance med vores handelschefer. Men det er ikke tilstrækkeligt til, at vi kommer i mål. Vi skal have jer med ud på nye markeder. Det kræver benhårdt arbejde, og I er afgørende for, at det lykkes.

Inden vi går ned, skal vi have inspiration fra Burmeister & Wain, der har satset på udvalgte markeder og indkasseret en gigantordre på 2 mia. kr. i Libanon med hjælp fra ambassaden.
Burmeister & Wain går foran. De går målrettet efter nye markeder og formår at bruge de ressourcer, der står til rådighed. Det er det, det handler om.
Dét var, hvad jeg havde på hjertet. Nu glæder jeg mig til at svare på jeres spørgsmål.