Spring til indhold

Italien under forandring – og så alligevel…

Tale af handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr på konference om Italien 31. januar 2013, Eigtveds Pakhus

Tak for invitationen i dag til at tale om Italien og danske eksportmuligheder.

Vi taler meget om vækstmarkederne. Om, at væksten i den globale økonomi de næste år vil komme fra vækstøkonomierne. Og det skyldes, at 90 procent af verdens vækst foregår udenfor EU's grænser. Da dansk økonomi er afhængig af eksporten, så skal vi også kigge derhen hvor væksten er.

Betyder det, at vi skal fjerne fokus fra vores traditionelle nærmarkeder - i Europa og USA? Nej. Vi skal både – og, nærmarkeder og vækstmarkeder.

Næsten 65 pct. af dansk eksport gik i 2011til EU-landene. Vores traditionelle markeder i Europa og USA vil i mange år fremover spille en dominerende rolle for dansk udenrigshandel.

Kort sagt: Vi skal have et bedre fodfæste på de nye markeder, uden at vi taber andele på vores traditionelle markeder i Europa og USA. Det er vores opgave i en nøddeskal.

Den gode nyhed er, at det alt andet lige er lettere for jer virksomheder at komme ind på de nære markeder end vækstmarkederne. Det Indre Marked gør spillereglerne mere gennemsigtige og ensartede, og i Danmark har vi en stor ressourcebase med viden om det italienske sprog, samfund og marked.


Italien er et af de rigtig store nærmarkeder. Det er Danmarks 8. største marked med en samlet eksport på ca. 17 mia. kr. i 2011. Og Italien har over de seneste 10 år været et stort set stabilt marked.

Ikke mindst det sidste er værd at bide mærke i. Når vi i Danmark hører om Italien, handler det mest om krise, mafia og Berlusconis forskellige eskapader. Men det er jo så langt fra hele sandheden om Italien.

Den italienske forfatter Giuseppe di Lampedusa skriver i sin klassiske roman Leoparden: ”Alt skal forandres, så at alt kan forblive, som det er”. Det er der faktisk noget om.

Det politiske liv i Italien kan ganske rigtigt virke tumultarisk og til tider næsten komisk, men vi må bare ikke glemme, at Italien trods krisetider er et stort marked. Italien er verdens 8. største økonomi.

Det er rigtigt, at den økonomiske krise har ramt Italien hårdt. Tilbage i 2011 talte man om en lurende afgrund, og sidste år faldt BNP med ca. 2 pct. Statsgælden er på ca. 125 pct. af BNP, og – ligesom i mange andre lande – forsømte man i de glade 00’ere at lave de nødvendige reformer.

Men Italien er i dag et helt andet sted, end foran afgrunden i 2011. Reformer og konsolidering er sat i værk, og det er forventningen at Italien i løbet af 2013 vender fra negativ til positiv vækst.

Der er stadig store udfordringer med at reformere økonomien og øge produktiviteten og konkurrenceevnen. Men det lysner – forudsat naturligvis et fornuftigt valgresultat.

Norditalien, der står for over 60 pct. af Italiens BNP, er ét de rigeste områder i Europa med høj købekraft selv under krisetider.

Regionen Lombardiet, med Milano som centrum, er blandt de fire rigeste byområder i hele Europa. Paris, London og Ruhr-området er de tre andre. Det er altså med rette, at man taler om Milano-området som en af Europas helt store ”vækstlommer”.

Og der er ikke recession i Milano. Her forventer man fortsat – om end moderat – vækst. Privatforbruget pr. indbygger i Milano er over 20.000 euro om året. Det er noget, der batter. Der er købekraft, så det kan mærkes!

Så for de virksomheder, der gerne vil syd for Padborg – og måske syd for München – men endnu ikke er klar til vækstmarkederne i Asien eller Sydamerika, så er Norditalien et oplagt sted at starte.

Vækstlommer med muligheder for danske virksomheder findes specielt i Nord, men også længere sydpå. Italien kan markedsmæssigt bedst ses som tre selvstændige markeder: Nord, Mellem og Syd. Et marked, hvor der faktisk længere afstand fra Milano til Palermo end Milano til København.  

Hvilke danske produkter efterspørger italienerne så?  Vores største eksportområde er landbrug, føde- og drikkevarer – ca. 4,8 mia. kr. eksporterede vi for i 2011.

Men specielt har eksporten af farmaceutiske produkter været i fremgang med 20-30 pct. stigning pr. år – 24 pct. i 2011. Det gælder i øvrigt ikke bare for Italien. I det hele taget er dansk eksport af sundhedsprodukter i bred forstand simpelthen et af de stærkeste danske kort – dét, vi kommer til at leve af i fremtiden.

Markedsmulighederne er også drevet af demografien. En stigende, aldrende italiensk befolkning – den længstlevende i Europa - gør Italien til et attraktivt marked for danske farmaceutiske virksomheder, hvor alle de store er etableret i markedet med egne organisationer.

Monti-regeringen har desuden introduceret en ny sundhedsreform, som skal effektivisere det nuværende sundhedssystem. Blandt andet skal familielæger udnyttes mere effektivt, og der skal skrues op for brugen af telemedicin.

Der er således store udfordringer for både det offentlige sundhedsvæsen og det private. Der vil derfor blive stigende efterspørgsel på lægemidler, samt hjælpemidler, medicinsk udstyr og generelle serviceydelser ikke mindst til ældre. Her har danske virksomheder gode muligheder for at byde ind.

Også eksporten af mode og design har store perspektiver. Eksporten steg her med 20 pct. i 2011.

Tag et firma som Bestseller: I dag har de tocifrede vækstrater i Italien, hvor omsætningen steg med hele 41 pct. i 2011. De har på tre år åbnet 29 egne butikker i landet. Eller Pandora, hvor omsætningen i Europa – fraregnet Storbritannien og Tyskland – steg med hele 43 pct. sidste år, primært drevet af Italien, Rusland og Frankrig.

Danmark er i det hele taget et godt brand i Italien. Vi står for høj kvalitet, troværdige handelspartnere og et særligt nordisk touch som for eksempel enkelthed og rene linjer i vores design.

Italien er samtidig et rigtigt messeland. Stort anlagte branchemesser for alt lige fra mode til møbler, får man god mulighed for at introducere sine produkter for italienerne. Men ikke kun til italienerne.

De italienske messer er ofte så store og højprofilerede, at folk valfarter dertil fra hele verden. Så messerne i Italien er også tit udstillingsvindue videre ud i verden. Også til vækstmarkederne.

Tag f.eks. verdens førende møbel- og designmesse i Milano, hvor Generalkonsulatet hvert år arrangerer én til to fællesstande – sidste år med 29 danske virksomheder! Hele 300.000 internationale fagfolk besøger messen, som er et vigtigt ”vindue” til verden for danske møbelproducenter.   

Også de berømte biennaler i Venedig – det være sig film-biennalen, arkitektur, kunst eller noget helt fjerde. For eksempel fremviste den danske pavillon ved arkitekturbiennalen i 2010, hvordan byen med arkitektoniske løsninger søger at imødekomme de udfordringer, som København og andre af verdens storbyer står overfor. Med over 100.000 besøgende på pavillonen var det en unik platform til at fremvise danske spidskompetencer.

Steen Thorsted fra Generalkonsulatet i Milano vil senere i dag tale mere om brugen af messer og udstillinger i Italien.

Så mit råd til jer er: Tag på en fornyet dannelsesrejse til Italien og bliv klogere på det italienske marked.

Til gengæld vil vi som regering sikre, at I får de bedste rammer for at drive virksomhed: Regelforenkling, bedre adgang til finansiering, en ny konkurrencelov og lavere skat er blandt de foreløbige tiltag.

Og af samme grund er vi i tæt dialog med erhvervslivet i gang med at se på de områder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer, som matcher de globale udfordringer. Vi vil præsentere resultaterne af disse vækstteams løbende frem mod udgangen af 2013.

I det hele taget vil vi som regering gerne arbejde så tæt som muligt sammen med dansk erhvervsliv.  Hvis I for eksempel render ind i uforudsete problemer eller beskidte tricks på det italienske marked, jamen så er jeg skam ikke for fin til at tage helt konkrete sager op med min italienske kollega om nødvendigt.

Til jer, der er kommet her i dag, og som går og overvejer at iværksætte eksport til det italienske marked, håber jeg, at I allerede næste år ved samme tid vil være i stand til at sige som Julius Cæsar i år 47 før Kristus, da han havde vundet et stort slag. ”Veni, vidi, vici” – Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.

Tak for ordet!