Spring til indhold

Hvad betyder Brexit for dig?

Storbritanniens udtræden af EU betyder, at bl.a. EU’s regler om EU-borgernes ret til fri bevægelighed ikke længere vil gælde i Storbritannien. Danske statsborgere, der bor i Storbritannien, vil således ikke længere kunne benytte sig af EU’s regler om fri bevægelighed i Storbritannien. Brexit betyder også, at britiske borgere, der bor i Danmark, ikke længere vil være EU-borgere, og derfor ikke længere vil have de rettigheder, som EU-borgere har.

EU – og Danmark – har fra starten lagt vægt på, at Brexit-forhandlingerne skulle give vished og klare vilkår for de EU-borgere, der allerede opholder sig i Storbritannien, og for de britiske statsborgere, der opholder sig i Danmark. Derfor er spørgsmålet om borgerne en central del af udtrædelsesaftalen. Læs mere om udtrædelsesaftalens bestemmelser om rettighederne for EU-borgere og borgere fra Storbritannien her.

Udtrædelsesaftalen skal godkendes af det britiske parlament, for at den vil finde anvendelse, når Storbritannien træder ud af EU. Hvis ikke udtrædelsesaftalen godkendes, vil bestemmelserne vedrørende danske og andre EU-borgeres rettigheder i Storbritannien ikke træde i kraft.

I den situation vil Storbritannien forlade EU uden en aftale – det såkaldte ’no deal’-scenarie. Risikoen for et no deal-scenarie har forståeligt nok gjort britiske borgere i Danmark og danske borgere i Storbritannien bekymrede om deres fremtidige rettigheder.

Det er en prioritet for regeringen, at de britiske borgere, der har valgt at bosætte sig i Danmark, skal have gode betingelser for at blive i Danmark, og at de så vidt muligt skal kunne fortsætte det liv, som de har i Danmark med de rettigheder, der fulgte af britisk EU-medlemskab.

Folketinget har vedtaget en lov (Brexit-loven), som etablerer en midlertidig overgangsordning på borgerområdet. Loven viderefører de gældende rettigheder på opholdsområdet for de britiske statsborgere og deres familiemedlemmer, der efter EU-opholdsbekendtgørelsen opholder sig lovligt i Danmark på udtrædelsesdatoen. Loven træder kun i kraft, hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale.

Den midlertidige overgangsordning vil gælde, indtil noget andet træder i stedet. Arbejdet med at finde en permanent ordning for herboende britiske statsborgere vil fortsætte efter Brexit har fundet sted.

Hvis du som herboende britisk statsborger ikke har et EU-registreringsbevis (registreringsbevis i brevformat, der udstedes til unionsborgere) eller ikke har søgt om et, eller du som familiemedlem til en herboende britisk statsborger ikke har et opholdskort (opholdskort i kreditkort-format, der udstedes til tredjelandsstatsborgere), eller ikke har søgt om et, opfordres du til at gøre det inden udtrædelsesdatoen. Det vil gøre det nemmere for dig at dokumentere, at du har en opholdsret i Danmark og tilsvarende nemmere for de danske myndigheder at kunne konstatere, at du har lovligt ophold i Danmark på udtrædelsesdatoen.

Ansøgninger om registreringsbevis og opholdskort indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (se kontaktinformation nedenfor).

Bemærk, at du også efter udtrædelsesdatoen har mulighed for at søge om EU-registreringsbevis og opholdskort. Du skal her kunne dokumentere, at du havde opnået ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen på udtrædelsesdatoen. Du kan læse mere om retten til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations hjemmeside.

Det skal understreges, at du ikke mister din ret til ophold i Danmark, fordi du ikke har fået udstedt ovennævnte dokumenter. Din ret til ophold afhænger således ikke af dokumentet.

Du kan læse mere om borgernes opholdsrettigheder i no deal-scenariet på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Britiske statsborgere i Danmark og de borgere, der vender tilbage til Dannmark fra Storbritannien vil med den danske overgangsordning stort set ikke mærke nogen forskel i deres rettigheder til ydelser. Derimod vil der være begrænsninger i retten til at få udbetalt visse ydelser i Storbritannien og andre EU-medlemslande. Læs mere om overgangsordningens konsekvenser for britiske statsborgere i Danmark her og om ret til danske ydelser i Storbritannien her.

Hvad kan du gøre allerede nu?

Britiske statsborgere i Danmark

Hvis du som britisk statsborger ikke har et EU-registreringsbevis (registreringsbevis i brevformat, der udstedes til unionsborgere) eller har søgt om et, eller du som familiemedlem til en herboende britisk statsborger ikke har eller ikke har søgt om opholdskort (opholdskort i kreditkort-format, der udstedes til tredjelandsstatsborgere), opfordres du til at gøre det inden udtrædelsesdatoen. Det vil gøre det nemmere for dig at vise, at du har en opholdsret, og for de danske myndigheder at konstatere, at du har lovligt ophold i Danmark på udtrædelsesdatoen.

Ansøgninger om EU-registreringsbevis og opholdskort indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration som følge af Statsforvaltningens nedlæggelse. Du kan læse mere om retten til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål om retten til ophold efter de gældende EU-regler om fri bevægelighed, kan du kontakte Styrelsen for International Rekruttering og Integration.  Du kan finde kontaktoplysninger på udlændingemyndighedernes hjemmeside her.

Danske statsborgere i Storbritannien

Den britiske regering har tilkendegivet, at man vil sikre rettighederne for EU-borgere i Storbritannien i et no deal-scenarie. Men det er endnu uklart, hvad der præcist ligger heri. Du kan få information om de britiske regler efter Brexit på det britiske indenrigsministeriums hjemmeside, samt læse om afviklingsordningen for EU-borgere i Storbritannien her.

Du kan henvende dig til den danske ambassade i London, hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp til dine rettigheder som dansk statsborger i Storbritannien.


Click here for English version.


 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Spørgsmål om, hvad Brexit betyder for dig som britisk statsborger i Danmark

Spørgsmål vedrørende ret til ophold efter gældende EU-regler

Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Njalsgade 72
2300 København S
www.nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-SIRI
Telefon: +45 72 14 20 04

Spørgsmål vedrørende ophold efter udtrædelsesaftalen og statsborgerskab

Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
www.uim.dk/brexit/dansk-statsborgerskab-indfodsret
uim@uim.dk

Spørgsmål vedrørende retten til serviceydelser og dagtilbud

Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
www.socialministeriet.dk
sm@sm.dk

Spørgsmål vedrørende retten til sundheds- og ældreydelser

Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
www.sum.dk
sum@sum.dk

Spørgsmål vedrørende videregående uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet og uddannelsesstøtteordninger

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1215 København K

www.ufm.dk

ufm@ufm.dk

 

Spørgsmål vedrørende grundskole, ungdomsuddannelser og adgang til modermålsundervisning

 
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.uvm.dk/brexit
uvm@uvm.dk 

Spørgsmål om, hvad Brexit betyder for dig som dansk statsborger i Storbritannien

Spørgsmål vedrørende retten til kontantydelser ved ledighed, sygdom og barsel samt pension, efterløn, børnetilskud og boligstøtte

Din kommune
Sygdom, kontantydelser

Din a-kasse
Efterløn, dagpenge

Udbetaling Danmark
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Pensioner                        tlf.: 70 12 80 61
Familieydelser                  tlf.: 70 12 80 62
Boligstøtte                       tlf.: 70 12 80 63
Barselsdagpenge              tlf.: 70 12 80 64

Spørgsmål om ret til ophold

United Kingdom Home Office
Marsham Street
London SW1P 4DF
www.gov.uk/settled-status-eu-citizens-families

Generelle spørgsmål om ophold

Danmarks Ambassade, Storbritannien
55 Sloane Street
London SW1X 9SR
www.storbritannien.um.dk
lonamb@um.dk

Nyttige hjemmesider

Udlændinge- og Integrationsministeriet

EU-oplysningen

Kommissionen

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

KONTAKT

Udenrigsministeriet
brexitinfo@um.dk
Brexit-hotline: +45 33 92 00 10 (åben fra den 21. oktober kl. 9)

 

NYTTIGE HJEMMESIDER

EU-oplysningen
Kommissionen